Det var nogle hektiske dage op til min datters 30 års fødselsdag! Der skulle tages billeder af den nærmeste familie, samt samle dem til spisning på en restaurant. Min datters far samlede hans side og jeg min! Det hed sig at det kun var hendes far, André og jeg der skulle spise, så overraskelsen var stor da hun trådte ind i lokalet. Jeg havde mine bekymringer mht. om hun valgte at blive under dynen hele dagen som hun havde sagt, eller om det lykkes at få hende ud af døren! Heldigvis fik jeg hende overbevist, og hentet 3 timer før aftalen med familien.

Efter spisningen tog vi herhjem og fik kaffe og lidt kage! En pludselig indskydelse fik mig til at give hendes far et par ord på vejen. Jeg sagde bl.a. at jeg altid har været glad og taknemlig for at han - trods vores dengang unge alder - har taget hans ansvar mht. Michelle! Han blev lidt forlegen og takkede mange gange for mine ord. Efter en god og vellykket aften drog familien hvert til sit.

Michelle havde undervejs set sig lun på en Malibu vi havde i barskabet-hvilket hun hellere end gerne måtte få. Sammen med kakao kom hun i et gevaldig humør, og fik en ide om at hende og jeg skulle i byen - hvilket jeg over hele hovedet ikke havde lyst til! Foreslog at vi i stedet tog ud til Claus' nevøs 18 års fødselsdag, og den var hun med på! Kl var 22.30 da vi kom staserne og klar til fest! De fleste af gæsterne var gået, men en lille skare af 5-6 kammarter, samt min svigerinde og svoger sad tilbage. Vi slog os ned i den "gamle" ende af bordet! Udover at jeg synes min svoger er ved at have en træls personlighed, så var det en god aften/nat. Claus hentede os grydeklare kl 04.30. Mente at jeg havde fået så hatten passede, da jeg fortolkede navnet på den vin jeg til rigelighed havde drukket med "af min kone". Den hed Amicone!

Efter jeg kom hjem og i seng måtte jeg op tre gange og tale med Ulrik. Stakkels ham at få den ellers gode rødvin i smasken? Dagen derpå var så forudsigelig som det plejer at være! Er rimelig klar og frisk i hovedet indtil kl 15.00 - hvor sofaen bliver min bedste ven i et par timer.

Det ser ikke for godt ud med André. Inden for de sidste tre uger har han på eget initiativ været indlagt 3 gange på psyk! Desværre udskrev han sig selv efter et døgn alle 3 gange. Jeg er meget bekymret for ham! Han taler meget om en 6 og 7 sans. Den sjette går ud på at han kan se igennem vægge, og den syvende at han kan høre hvad andre tænker. Dertil føler han sig forfulgt, og udviser angst for at gå alene ud. Har talt med ham i dag - hvor han erklærede at nu han ville være munk i Tibet! Så længe han ikke er til fare for sig selv eller andre kan han ikke tvangsindlægges. Desværre...

Jeg er begyndt at arbejde igen med 9,25 timer om ugen-hvilket svare til 25 %. Skal hilse og sige at det er rimelig hårdt. I fredags valgte jeg at tage hjem efter en kunde vendte 180 %. Under turen havde vi en god og hyggelig samtale, men ved adressen blev han verbalt modbydelig - hvilket tog pusten fuldstændig fra mig! Claus roste mig for mit valg om at køre hjem, og at jeg skal huske at passe på mig selv. Ordningen med de 25% er noget vi fandt ud af ved en tilfælde. Ingen i den offentlige sektor havde gjort opmærksom på dette. Ej heller ved tidl. sygeperioder. Tidligere var jeg også oplyst om at det ikke kunne lade sig gøre at komme i Flex i egen virksomhed, men at jeg kunne køre ved en kollega, der i sidste ende er en konkurrerende virksomhed! Denne påstand har jobcenteret afvist. Det kan godt lade sig gøre. Psyk har i en statusrapport gjort opmærksom på, at de vurdere at jeg fremad rettet vil have skånebehov. Har accepteret at jeg ikke kan arbejde de 60-70 timer om ugen jeg gjorde i de 12 år jeg kørte for min far, plus de første på år som selvstændig inden jeg gik ned med en dyb depression der kostede et års sygemelding. Det var også i den periode jeg ansatte Futte! Jo mindre bilen stod i garagen - jo mindre dårlig samvittighed havde jeg.

Skal ind til byen og hente noget gratis kontor ting, så jeg slutter for nu.