Hentede Michelle mandag i sidste uge. Kørte først op til nord Sjælland for at hentede hendes ting. Det var blevet lovet at de ville pakke det, men det var åbenbart gået i glemmebogen! Selv om jeg fik hjælp af hendes kontaktperson, så tog det alligevel noget tid!
Satte derefter næsen mod Københavns jungle af billister og cykelister, der hver har deres dagsorden for hvordan man færdes? Min jyske GPS havde lidt svært ved at følge trafikken, men efter et par svinkeærinder lykkes det alligevel! Fik hilst på hendes ven der overe, eller hvad han nu end er? Aldersforskellen på 20 år genere mig ikke så meget, det er mere at han har samme problemstillinger som hende! Inden vi forlod staden var vi forbi et apotek, da hun skulle have hendes daglige dosis metadon! I forbindelse med hendes ophold havde de sat hende op fra 130 ml til 180 ml. Samtidig delte de doseringen over 4 gange i løbet af dagen. Formålet med dette var at dæmpe hendes lyst/behov til noget andet? Desværre kan det ikke lade sig gøre på apoteket eller på misbrugscenteret. Dvs. at hun efter indtagelse oplevers som værende vind og skæv! Tænker lidt "hvor er pointen med behandlingen, når hun alligevel ender i en rus". Vel hjemme fra gedemarkedet var gensynsglæden hund og ejer imellem stor! Udover at Bella var ved at slå hende ihjel på et tidspunkt inde i sengen, så blev hun og Hubert næsten bedste venner! Det som skete i soveværelset var, at Bella som så mange gange før ville vække mig, og ved den lejlighed kurrede stumpen af hende! Man knurre ikke af mor Bella, så er det kontant afregning?

Havde aftalt med Michelle at hun sov her da vi var sent hjemme. Dagen efter kørte jeg hende og hendes pakkenelliker hjem. Uden overdrivelse skulle der ikke have været ret mere før det skulle have været med en fragtmand! Lavede en aftale med hende om at jeg kikkede forbi dagen efter, og hjalp hende med at pakke ud. Den dag blev først i går! Kontakten har været meget sparsom på sms, og til sidst slet ikke. Noget mit bekymrende moderhjerte har svært ved at kapere! Har flere gange sagt til hende, at det er okay hvis hun ikke har lyst til at tale, men så sig det eller skriv det. Den der langvarige tavshed gør mig bekymret (endnu mere end jeg i forvejen er). Kørte ned til hende og havde faktisk ikke forventet hun lukkede op, men det gjorde hun! Var ikke påvirket som jeg ellers havde regnet med - hvilket fik en sten fra mit bryst! Vi kørte en tur ind i byen hvor jeg betalte hendes medicin på apoteket, og smuttede derefter ind i Føtex! Ved at det er meget sidst på måneden for hende, så jeg ville købe lidt mad! Vi tullede rund imellem boksende og fandt lidt af hvert, og på et tidspunkt gik hun hen for at hente en liter mælk. Imens jeg stod og ventede kom en vagtmand til mig. " Er du hendes støtte pædagog" spurte han? Jaaa det man godt kalde det" svarede jeg". Det er fordi at hun ikke er velkommen herinde! Okay har hun stjålet spurte jeg og ikke overraskende var svaret ja! Sagde at jeg nok skulle holde øje med hende! Hold kæft hvor havde jeg bare lyst til at ruske hende lige der - lige på stedet - foran hele verden? Man stjæler ikke og man lyver ikke - sådan er det bare! Men ved også at faktum er en anden. Der er mindst en håndfuld butikker hun ikke må komme af samme grund. Uanset hvad jeg har belært mine børn om, så er de begge voksne og derfor må de selv stå til ansvar for deres handlinger! Alligevel kan det godt give et stik i hjertet!

Og så til noget helt andet. Min baby er blevet rettet ud og malet til den nette sum af 45.000,00 kr. Modpartens forsikring har accepteret skaden.