Fredag i sidste uge fik jeg et opkald fra misbrugscenteret. Michelles rådgiver havde forgæves prøvet at få kontakt til hende i flere dage, og spurte derfor om min hjælp! Hun kunne tilbyde hende et ophold på et krisecenter for akut stofmisbruger som står i en situation, hvor de kan betragtes som livstruede. Viste godt at hun havde været til nogle møder med centeret, som hun ikke ville uddybe over for mig. Havde i mit stille sind håbet at hun var kommet dertil hvor hun kastede håndklædet i ringen, og det havde hun så også - til dels? Kontaktede selv Michelle og fortalte om tilbuddet! Hun blev overrasket, men virkede også åben og positiv. Rådgiveren fik først kontakt med hende mandag, og kunne berette at der var plads og afhentning onsdag eller torsdag. Hun blev lidt stresset, som hun plejer at gøre hvis der er noget der er svært at overskue. Aftalte med hende, at vi tog ud og købte shampoo, tandpasta etc. tirsdag, og at jeg derefter hjalp hende med at pakke. Fra jeg talte med hende fredag og til tirsdag virkede hun afklaret med situationen, men det vendte 180 grader onsdag hvor hun ville blive hentet! Jeg kørte ned til hende for at sende hende afsted, men opdagede til min skræk at hun var meget påvirket. Hun var pisse ligeglad med det hele, og jeg kunne rande hende et vist sted! Har tidl. oplevet hende verbalt modbydelig-hvor jeg godt ved at det er misbruget der taler- men det var vand imod det jeg oplevede der. Hun sad og bappede lightergas, som på en anden sutteflaske. Råbte og skreg at misbrug centeret havde taget alt medicin fra hende, og det hele kunne være lige meget! Ringede dertil for at høre om det havde sin rigtighed. Rådgiveren afviste den påstand, og sagde at hun under telefonsamtalen med hende havde svært ved at nå ind. Alt imens jeg talte med hende, kom Michelle tordende imod mig med flasken hævet! Smed telefonen og afværgede de slag der kom, og fik hende lagt ned på gulvet. Hun faldt hurtig ned og satte sig på sin seng. Jeg holdte behørigt afstand til hende, så jeg kunne nå og regere hvis hun gik til angreb igen. Det bakkede på døren, og det var hendes on/off kæreste. Har skrevet lidt sammen med ham på det sidste! Han er ked af det og meget bekymret på hende vegne, og det gør det heller ikke bedre at han selv er i gang med afvænning, og har det at kæmpe med. Han har også ofte stået model til hendes temperament når lightergasen har været indover! Hun nåede endnu engang at gå til angreb på mig, men on/off fik hende væk. Det bankede atter på døren. Det var ham fra krisecenteret der skulle hente hende. Nåede at sige til at hun var meget påvirket inden han gik ind til hende. Han fik den samme kærlighed at føle som os andre, og nåede at undvige inden lightergasflasken ramte ham. On/off og jeg gik ud i opgangen imens de talte sammen. Der gik ikke lang tid før han kom ud og sagde, at det ikke blev i dag hun kom afsted! Jeg valgte at køre hjem derefter. Følte ikke at jeg have noget at gøre der mere! Hen på aftenen ringede hun til mig og sagde undskyld for hendes opførsel. Hun var ked af hun ikke kom afsted, og kunne godt se at det ikke var så smart. Sagde at jeg ville prøve at ringe til stedet mht. om muligheden for at komme der stadig stod ved magt. Ville gerne køre hende derover - hvis det var. Manden jeg talte med kunne ikke afgøre det her og nu, men ville ringe dagen efter. I løbet af aftenen ringede hun 35-40 gange, og hver gang med spørgsmålet "hvorfor kan vi ikke bare køre derover i dag". På et tidspunkt gad jeg ikke tage telefonen mere, og gentage mig selv igen og igen. Hvis der skulle køres, så skulle jeg have grøn lys først...

Torsdag ringede rådgiveren fra misbrugscenteret. Hun havde Michelle der! Hun var meget ulykkelig og ked af at hun ikke var kommet afsted. Jeg havde sagt at jeg gerne ville køre, og det stod jeg ved. Fik grøn lys og så var det bare med at komme ud af døren. Overtalte Claus til at tage med, da han kender nord Sjælland som sin egen bukselomme. Turen derover gik i det store hele fint. Observere hende dog påvirket undervejs, men det var ikke af lightergas. Vel fremme blev vi taget godt imod. Personalet var søde og rare, og jeg følte mig tryg ved at overlade hende til dem. På vejen hjem kørte vi forbi mine svigerforældre i Hørsholm, og fik en kop kaffe. Inden vi nåede Storebæltsbroen ringede stedet til mig. Michelle var- som jeg forstod- gået fuldstændig amok. De spurte om jeg havde mulighed for at hente hende igen-hvilket jeg sagde nej til! Jeg turde ikke udsætte mig selv, og andre i trafikken for fare ved at hun evt. flippede ud i bilen. Hvis hun var til fare for sig selv eller andre, så måtte de tilkalde politiet og få hende indlagt på den lukkede! Jeg ved godt at det er en barsk holdning at have, men efter at have følt/oplevet hendes anden jeg, så ved jeg hvad hun er i stand til? Selv om hun er en meget lille og tynd pige, så får hun uanede kræfter når hun er påvirket. Er stadig øm i håndroden på begge hænder som jeg brugte til at holde hende væk, samt det blå mærke jeg har på den ene arm. Fredag ringede jeg til misbrugscenteret. Hendes rådgiver fandt frem til, at de (krisecenteret) havde lavet en aftale med Michelle weekenden over! Jeg håber og beder til at hun får øjerne op for at de kun vil hende det godt.

Jeg har taget hendes lille dansk svensk grønlænderhund på Duracell batterier ind på tålt ophold. Det er ikke lysten til en tredje hund i huset, og jeg gør det kun for at hjælpe! Bella gider hende ikke, og Hubert lidt utryg ved den aktivitet niveau hun ligger for dagen. Hun er meget kontaktsøgende, og vil meget gerne putte sig ind til en! Oplevede hendes reaktion da Michelle var gasset - hvilket fik hende til at hoppe rundt og gø. Håber jeg kan give hende lidt pusterum efter det hun nok har oplevet i noget tid.

Og så i en hel anden boldgade...

Jeg/vi havde en fantastisk god og hyggelig aften til jubilæumsfesten! Det var sådan en aften man ønskede ingen ende ville tage! Var ude og danse med en kollega og senere Claus! Normalt er det at danse ikke hans store hit, og hvis det skal være, så helst til en melodi hvor han kan svaje i vinden? Blev lidt overrasket da han inviterede mig ud til en der var lidt mere go i! Fornemmede hurtig at det måske var et par takter for hurtigt, og sagde til ham at jeg nok skulle føre an! Det gik faktisk overraskende godt og han betroede mig bagefter, at han seriøst havde tænkt på at begynde at gå til dans! Har ikke konfronteret ham med det siden, og smiler ved tanken om han havde svært ved brudevalsen! To uafhængige af hinanden kollegaer kom hen og sagde, at de synes at jeg var god på et dansegulv. Det er rart at få ros for noget man godt kan lide at gøre - nemlig at danse. Har i tidernes morgen bevæget mig rundt i flere stilarter af dans, og det er nok det som stadig hænger ved selv om det er mange år siden.

Vil snart ud og tage et koldt bad