Jeg tænker, hvis Nick Cave var på Tinder så slog jeg til, så gav jeg alt. Men i stedet snakker jeg med en banker fra The Dark Side. Han går i seng kl ti. Han tager på date i sportsbuks. Han har ikke set Riget eller Twin Peaks. Han har fladskærm. Og en flydersofa fra Bolia (noget jeg finder på). Han vil gerne til Oktoberfest i München. Han bruger aftenen på sofaen med TV2 News.

I Danske Bank henter han tal ned, fortæller han. I mit hoved er han en form for talvicevært. Én der løber op på loftet og henter kasser med tabeller og tal og regneark. Hele dagen løber han op og henter tal ned. Nogle gange er der problemer med at hente tal ned, siger han. Jeg forestiller mig at en kasse med tal er for tung, for pakket, for stor til at komme ned af trappen. Tallene der drysser ud som sølvlametta fra en overfyldt kasse med julepynt. Han samler genstridige tal op fra gulvet, røde tal, sorte tal, autonome tal, der har hægtet sig af selve bundlinjen. Han sveder store paraboler i sin bankskjorte. Buksen strammer, når han bukker sig og skraber tal op. Derfor elsker han den løse khakifarvede sportsbuks, når han kommer hjem i betonlejligheden med glaseret parket og gipsloft. Han vil gerne bo nyt. Der er ekko i de tomme rum, når han åbner køleskabet, hælder et glas fornuftig juice op i et glas på en køkkenø. Som han står der oplyst af koldt neon-freon, har han ligeså mange rynker i panden, som der er tomme hylder i køleskabet. Glasset med juice er selvfølgelig halv fuldt. Selvom det på sådan en aleneaften kan se lidt halvtomt ud. Han drikker juicen i én slurk og bøvser en lille syrlig bankmands bøvs.

Hvor er Nick Cave? Han har mere hår i ét øjenbryn end de fleste drenge har på hele kroppen. Han arbejder ikke i en bank, selvom han går i slimfit shiny suits. Han har et liv fyldt med måger og boardwalk. Jeg er misundelig. Jeg vil have en cave. I stedet har jeg fået endnu en diagnose. Jeg er stille og roligt ved at blive til marmor. Køligt marmor. Hvad skal jeg gøre inden jeg forstener helt?

Drømte jeg låste mig ude. Eller. Jeg drømte, jeg klatrede ud af min vindue og bagefter kom i tanke om, at jeg ingen nøgle havde med og det var let at komme ud og ned, men svært at komme op og ind. Lidt efter smækkede jeg mig ude. Ventede på låsesmeden i fire stive grå kolde novembertimer. Hos Luna. Tog tilbage og hentede hobitten og sammen tog vi i Vov Vov og så 20.000 Days on Earth. Én dag i Nick Caves liv.