Fredag aften trådte jeg med begge ben ned i den amerikanske kulturimperialismes spindelvævsdækkede mose - Halloween. Lunas lille kontorfællesskab holder en sjælden gang denne type fester. Jeg havde glædet mig, meget faktisk - i disse tider er der langt mellem den type fester og det var selvfølgelig et udtrykt ønske om at vende tilbage til the heydays. Til vennerne. Til privatfesterne, hvor vi alle sammen kendte hinanden på kryds og tværs, men hvor der altid var enkelte overraskelser eller overraskende skift i relationerne, som holdt spændingen kørende. Sådan er det ikke længere. Jeg havde glædet mig og dog, lige da jeg kom hjem fra arbejde blev jeg overmandet af en trang til en hjemmehyggeaften, med HBO, varm te og gode bøger. Jeg tog mig en lur og tog mig så sammen.
Der var ikke kommet så mange - festen var stadig lidt halvtom. K stod bag baren og sørgede straks for udskænkning af nogle halvstærke drinks. Der kom lidt flere til, men man fornemmede at det aldrig rigtig vil blive det samme igen. Folk har andre ting at tage sig til. Det var ellers ikke for at de ikke havde gjort noget ud af det. Der var pyntet op i bedste stil med spindelvæv, edderkopper, udhulede græskars, og projicerede horrorstories i loftet. Drinkkortet havde endda specialiteter såsom Slagtet Grindehval - en rødbededrink med masser af vodka. Måske var der noget skuffelse, noget kedsomhed og en forpint længsel, som ikke blev mindre af at høre alle de nyforelskede pjatte intimt sammen, så skyllede jeg grinderne ned som en blodtørstig islænding. Og det hævnede sig selvfølgelig. Jeg blev fuld. Alle var fulde, mere end sædvanlig, hørte jeg senere. Men jeg blev fuld og mere distanceret fra end nogensinde. Jeg lod som om jeg tog et opkald og gik alene ud og trak luft i gården. Faktisk fandt jeg en lidt skjult port med et tørt og rart trægulv, hvor jeg lå udstrakt i min sorte IRO kjole, et sikkert aparte syn, som jeg var havde held til at holde for mig selv. Jeg sad også lidt på en dugvåd bænk og tog dybe indåndinger i selskab med en flaske danskvand jeg havde stjålet i køleskabet. Lige meget hjalp det. Hele verden bølgede rundt om mig, som et stort hvidt flagrende spøgelse. Ingen syntes at registrere at jeg ikke var til stede eller at jeg var helt ved siden af mig selv fuld. Efter et kort toiletbesøg, hvor jeg måtte lave en blodrød grindeofring til kummen. Derefter sansede jeg at hente min jakke og stavrede ud på gaden og fik en taxi til at stoppe.
Det var sikkert ikke kønt. Jeg har moralske tømmermænd som har varet indtil i dag. Tænk at være 35 år gammel, og drikke sig hønefuld som en teenager. Så pinligt. Heldigvis var der ikke en sjæl som opdagede det. Luna var højst lidt fornærmet over at jeg havde lavet snigeren. Jeg glemte min telefon, hvilket var med til at understrege den tilstand jeg forlod stedet i.
Lørdag blev brugt under dynerne, i sengen med bøger og HBO. Ikke produktivt. I dag stod jeg tidligt op og tog til en svedig omgang hot yoga. Udrensning og dybe indåndinger. Jeg vil bare læse og fyldes med ord og måske gå en tur med Bobben senere. Namaste.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.