Så kommer der endnu et liv i dagbogen. To faktisk.

Først den trælse. Har en tidligere studiekammerat. Hun er indlagt på intensiv i Odense, på tredje uge. Med kraniebrud efter en træningstur på cykel. Shit!
Familien har frabedt sig opmærksomhed og besøg. Der er oprettet alt muligt til fordel for hende - jeg har ikke tænkt mig at deltage. Før hun er vågen og frisk igen. Og smiler. Kender ingen, INGEN, der kæmper for noget som hun gør - og så er hun omvendt så uheldig. Øv øv øv. Hun har bare at rejse sig og have det godt! Løbe videre fra den dag hun vågner! Jeg kan ikke forestille mig lige præcis hende, uden damp-agtigt krudt bagi.. For dælen jeg håber hun kæmper for det..! Hun skal!
Man ville kæmpe for hende, hvis man kunne, bare fordi hun er så godt et menneske.
- - -
Var til springundervisning forleden. Underviseren, Grec, var mildest talt fraværende. Der blev brokket over det efterfølgende og jeg skrev til ham med den konstruktive kritik. Bum. Grec havde haft sin dame med den aften, for at forsøge at redde forholdet - den gik imidlertid ikke - dagen efter brød hun med ham.
Flot, Femi! Simpelthen genial timing! Ej jeg kunne have bidt tungen af mig selv, som man siger, også selvom det blev kommunikeret på skrift.. Pis..! Omvendt skulle det siges..
Stakkels fyr.. Måske lidt selv ude om det, og så alligevel ikke helt..

Han er ikke ret gammel, omkring 19-20 år. Top charmerende uden at være frembrusende omkring det. Super rar og super dygtig. Rolig og blid i sin ridning. Havde man ikke været så gammel, og ikke haft Teak og hunden, kunne man sikkert fristes til også at hænge efter ham, og så alligevel ikke. Han føles som en slags lillebror - bare ved at være så rar som han nu engang er. Vores interne jargon er desuden noget anderledes, end dem der normalt hænger efter ham.. Skægt, på den ukomplicerede måde.. Det gør mig ondt at han har mistet damen (selvom han nu nok hurtigt skal finde noget bedre). Hanmå se at komme ovenpå igen, så han kan blive i godt humør..

Sidst men ikke mindst er der disco-festen. Tror det ender med et afbud fra min side. Jeg orker det ikke. Jeg trænger til at komme hjem efter i dag. Er på job og GC har dame på besøg og har derfor teet sig underlig hele dagen.. De kom hjem fra byen for et par timer siden og han i seng omkring kl fem. Kl otte ringer en kammerat der skal låne bilen til en flytning - klokken nærmer sig seks og pt har jeg ingen føling for om jeg kan falde i søvn igen.
Jeg er træt, men omvendt så er min hjerne stået op og det kører løs.. Med alt muligt..!

Hånden på hjertet, så gider jeg ikke hjælpe min kæreste med at finde kostume i dag. Jeg gider ikke hjælpe ham med at blive klar. Jeg gad godt at han blev hjemme og slappede af og blev mindre stresset, i stedet for at spilde en hel weekend med tømmermænd.
I morgen står den på oprydning af kælderrum og regnskab med hans mor. Jeg har lektier der venter og en hest der skal rides.

Jeg elsker mit liv..
Jeg har brug for også at elske det sted jeg bor lidt mere.. Vi flyttede ind i juni måned, og der er stadig u-åbnede flyttekasser på kontoret, og en smule flytterod i stuen.. Nåhr ja, og så er der den om at vi ikke ejer et højskab, så alt der burde hænge på bøjle ligger pt stadig i ikea-poser, stablet ovenpå hinanden i soveværelset..
Vi har ikke sat ting op fordi vi ikke regnede med at bo der særlig længe, men vi er da vist nødt til at indse noget andet.. Og så må det altså godt ligne et hjem..

Med billeder på væggen, knagerække til viskestykkerne, lampeskærme over pærefatningerne i loftet osv...osv...