Vi har opgivet skimmelsvamphuset... Med et stik i hjertet, for det var et super fint hus - gammeldags på den fede og superfine måde...
Men vi turde simpelt hen ikke... Frygtede lidt at ende i problemer til op over begge ører... (eller alle ti ører - vi er jo fem).
Vi har kig på et andet hus... Det er ikke lige så stort, ligger heller ikke helt så perfekt, men det er umiddelbart et dejligt hus, der kan opfylde vores minimumsbehov - det kan virke lidt som at slå sig til tåls med det næstbedste... Sådan er det måske også, men lad os se det i øjnene: Den måde vi bor på nu er kun det 10. bedste.... Og skulle vi vente på, at pengene var der til det bedste, så kunne vi komme til at vente til det ikke længere var nødvendigt...
Jeg mener, Lucas er 13½ år - måske er han allerede på vej til at flytte om 4½ år (nej ikke en tanke moderen bryder sig om, langt mindre kan forholde sig til!!) Men skulle vi vente 3 år på at få råd til at få det store drømmehus med plads til alle, ville vi kun behøve plads til alle i 1-2 år... Måske (jeg har ingen planer om at smide drengen ud... Men det skulle jo nødig ende med at jeg forbød ham at flytte hjemmefra, bare fordi vi nu havde købt et stort og rummeligt hus).
Og måden at gøre de 4½+ år mere udholdelige, ville være at flytte til et sted, der i hvert fald havde 35 kvm mere plads end vores nuværende bolig.... Vi ville i teorien mangle et værelse, men som det er nu mangler vi 2 OG vi har en lillebitte stue, og et lillebitte køkken... Og Erik har endnu ikke behov for eget værelse... Når han får det, er Lucas måske ved at flytte, og hvis ikke, kan Bo og jeg jo bo et par år i stuen... Det kan fungere, og det vil fungere meget bedre end det gør nu!
Vi skal ned og se det på mandag!

Og for nu et gå baglæns, så var vi i banken i mandags, og vi har fået lov til at låne til huset... Men ikke til, at vi kan gemme lidt penge til at bygge ud... Så det er dér vi står nu... Kan jo ikke rigtig beslutte noget, før vi har set huset... Men jeg tror det er dér vi ender.... Det tror jeg altså!

Var ved at dø (eller rettere jeg vågnede helt op og blev småsur) i går, da jeg kl 23 vågnede på sofaen og liige inden jeg væltede op i seng, loggede på min sdu-mail, og så at vores undervisning onsdag formiddag var flyttet til mandag meget sen eftermiddag/aften... OG det var mig og AK, der skulle holde oplæg. Dette betød dels, at vi ikke havde lige så lang tid til at forberede oplægget, og dels, at jeg ville være hjemme kl 21:30, og Bo er ikke hjemme mandag aften så jeg skulle få det til at hænge sammen med børnepasning også... (Lucas er stor og fornuftig, men at give ham ansvar for de to andre på det mest kritiske tidspunkt af dagen, ville nok alligevel være at stramme den - og så op til en skoledag).
Så vores stakkels lærer er blevet mailstormet i dag (jeg var naturligt nok ikke den eneste, der havde det lidt svært med dette tidspunkt), og nu skal vi så have undervisningen tidligere på dagen, sammen med det andet hold. Dér kan jeg så heller ikke (skal jo både se hus og have ordnet min syge tand færdig - men det havde jeg informeret ham om i mailen), så indtil videre er AK og jeg fritaget fra dette oplæg, og skal så holde på et andet tidspunkt...
PUHA! Det betyder, at jeg ikke skal blive efter undervisning i morgen og forberede oplægget, og det har så igen kastet mig ud i moralske skrupler...
For SKAL jeg så tage af sted...? ER det bydende nødvendigt, at jeg står op kl 5, bruger 2½ time i bil, tog og på cykel, bliver undervist i 2 timer, for så at bruge 2½ time på hjemtransporten igen...? Skal jeg virkelig mase på, når jeg ved det betyder, at jeg IGEN en fredag går omkuld på sofaen kl 8...? Eller skal jeg bruge dagen i morgen på at læse effektivt op til næste uge? på at kigge oplæg igennem til på onsdag (som Mille, AK og jeg sad i dag - på en torsdagsfridag, og lavede, på uni, så jeg også i dag, på en ellers-fridag, har brugt 5 timer på transport)?... Jaja, sidder her og taler mig selv op til, at der er fair nok at tage den beslutning... Men det er slet ikke sikkert, at jeg har et valg. Helene har været sløj og passet hos mormor de sidste to dage, og skønt hun virker friskere, har hun dog dårligt spist noget aftensmad, og hun ser så træt ud...
Jeg vakler frem og tilbage... Kan ikke tage en beslutning.

Erik var træt i dag... Jeg kom op i børnehaven, og fandt ham liggende på sofaen, i bukser, der ikke var hans (havde selvfølgelig glemt i morges at få skiftetøj med op - han tissede også i bukserne to gange i går - han er lige i en periode åbenbart), og fik at vide, at han var faldet i søvn ude på legepladsen, og da de bar ham ind og fik ham af regntøjet, opdagede de, at han også havde tisset i bukserne... Lille dreng dog... (blev ret overrasket over regntøjet, jeg har kun oplevet strålende vejr i dag - det er ikke sådan når man dagligt bevæger sig til en anden ø - et andet land på det nærmeste ;) ) Jeg prøvede at vække ham, men det var ret umuligt, så samlede alle hans ting i en pose, og begyndte så at bære ham ud til bilen. Halvvejs dernede af vågnede han så op, og begyndte at kysse mig i ansigtet :)

Ååh, men hvad gør jeg med i morgen?? På næste fredag har vi også gruppearbejde... På næste fredag igen skal vi fremlægge i metode, og desuden til årsfest om aftenen (hvor Karina og jeg har fået os et hotelværelse, så vi rigtig kan slå os løs og feste hele natten... eller til kl 12 - vi gamle mennesker) Fredagen efter igen har vi ikke undervisning, men tilgengæld 24-timers opgave... Så i morgen er min sidste chance for at pjække og have en rolig fredag i hele den næste måned.... Tænke, tænke, tænke....

ARGH!

Michala