Ja tænk bare, på lørdag er det 30 år siden, Mathias blev født....
30 år, fatter det ikke - så gammel er jeg da heller ikke?? Tænk hvad han burde ha' oplevet indtil nu :(
For meget, meget længe siden, meldte jeg ud, at jeg ville markere dagen, holde døren åben og bare være hjemme. Det skal bestemt ikke være fest og farver, men en dag, hvor vi kan både le og græde og mindes. Håber der kommer nogle af de, der kendte Mathias og Andreas - de to kammerater, der har fulgt med på dumme dage, kommer :) - men der må så gerne komme andre.....
Har spurgt familien, søster, nevø og niece, men nej...
Niecen (der fylder 40 i dag) har valgt at holde fødselsdag på lørdag !!! Selvom hun sagde nej, da jeg spurgte hende for længe siden, 6-8 måneder tror jeg.
Nevø, har ikke hørt en lyd...
Søster...
Fik mail:
"Som du godt ved, har jeg min egen helt personlige måde at mindes vore kære afdøde på." Så hun kan/vil ikke være med.....
Nu sidder jeg så og er i tvivl, om det her er for "groft" at sende til hende...:
"Jeg er godt nok meget, meget ked af, du så kategorisk ikke vil tale/fortælle om Mathias og Andreas ! Du oplevede trods alt noget med dem, jeg ikke ved om - blandt andet var du på cykeltur og skiferie med Mathias......
Sidder og tænker på, hvordan du ville have det, hvis dine børn/børnebørn døde - og INGEN ville tale om dem, men nærmest lod som om, de aldrig havde eksisteret ?????
Deres fødselsdage ville stadig være deres dage, den dag du fødte dem og regnede med et langt liv til dem, og den ene af to dage om året, hvor de burde mindes og tales om, ikke med fest, flag og farver, men stille og roligt, og med både smil og tårer.
Håber ALDRIG du kommer til at stå ved dine børns/børnebørns grav - og finder ud af, hvor SINDSSYGT ondt det gør, også 10 år og 7 måneder efter...
Jeg gik til S...by i går - ved du mon, hvor ondt det gjorde at møde to symboler for 30-års fødselsdage på vejen? Mavepuster gange 100000000...
Nå men, jeg vidste jo godt, du ikke ville komme, men håbede måske på det, nu det er 30 år.
Og jeg blev NØDT til at fortælle dig det her - det har gjort ondt i så mange år, at det bare måtte ud nu...
Du burde gå på biblioteket og låne to bøger af Lise Trap: "Sorg, den dybeste ære glæden kan få" og "Hjertebånd - at leve med sine døde". Du kan også finde et videoklip med hende på nettet, hvor hun nærmest genfortæller den ene bog.
Tak fordi du trods alt skrev, du savner Mathias og Andreas - det har jeg aldrig hørt dig sige !
Lev vel,
Inge
PS. Ét spørgsmål om Mathias's fødselsdag: jeg husker det som der blev spillet landskamp onsdag den 29-6-1983, ved du hvem der spillede?"
Tjaeee, tror nu, jeg sender det, så kan hun jo bare smide det ud...
Jeg havde ikke drømt om, tiden her op til Mathias's fødselsdag ville være SÅ hård, men det er godt nok sejt og hele tiden er der noget, der viser at han IKKE er her :( andre 30 års dage, babyer, hans venners fester...
Og jeg kommer stort set ingen vegne herhjemme, alt det, jeg havde regnet med at gøre i denne uge, er stort set ikke blevet til noget... Og tårerne vælder hele tiden frem... Nå, imorgen skal jeg ha' gjort rent !!! Husk mig lige på dét...
Kære Fyldepennevenner, der har fulgt med i så mange år efterhånden, jeg har ikke glemt hverken jer eller pennen, men får ikke skrevet så meget mere... Er vel trods alt et andet sted, i hverdagen i al fald. Men, jeg glemmer ikke, at det var herinde, jeg fandt så meget støtte og fik så mange knus og søde ord gennem de sværeste år af mit liv ! Jeg sender hermed knus tilbage, - og drømmen om nok et Fyldepennetræf en dag :)
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.