Hold da fast, hvor mit humør det svinger op og ned i øjeblikket. Synes jeg var glad og tilfreds den anden dag, hvor jeg fik taget hul på noget af det, jeg har gået og udskudt. Desuden er jeg startet i motionscenter, og haft det rigtig hyggeligt både med tvillingerne og de store det sidste par dage. Så hvor kommer den pludselige tristhed fra?

Faktisk har jeg været rigtig flittig, for at få ryddet bare lidt op i det tanke kaos der er mit hoved. Jeg har været i gang med at skrive lidt tanker ned omkring et nyt job, bare en slags brainstorm om hvad jeg godt kan lide at arbejde med, og det jeg ikke har lyst til. Det er ikke særlig struktureret, men det hjælper mig til (langsomt) at få styr på tankerne. Jeg har endda været ved at regne på økonomien, og "hvor lidt" jeg kan tjene for at det hele hænger sammen. Heller ikke det er helt på plads, men det har da givet mig nogle ideer til hvad jeg kan gøre, for at enten at spare eller tjene lidt ekstra. Bare det at komme i gang med det, har virket opmuntrende.

Helle ringede i formiddags og fortalte om hvor mange der havde meldt sig til grill arrangementet lørdag, hvem der ville tage hvad med, osv videre. Da jeg var ved være forpustet over alt det hun nævnte, grinede hun og sagde, at hun bare sad og læste op fra en mail hun ville sende til mig. Hun har altid været en knag til arrangere fester og den slags, og altid været en del af det team der arrangerer firmafester, julefrokoster og personale arrangementer. Hele mit gamle team dukker op, hvilket gjorde mig rigtig glad at høre, plus nogle stykker fra de andre afdelinger - jeg glæder mig allerede, selv om det også er lidt vemodigt. Har faktisk også tænkt en del over, hvad jeg har tænkt mig at sige - jeg vil rigtig gerne sige nogle få personlige ord til hver af dem, uden det skal blive for højtidligt eller trist. I øvrigt har Maria overrasket mig, ved at spørge om hun må komme og hjælp til, hvilket jeg (selvfølgelig) har sagt ja til.

Smiler bare ved tanken om hende. Hun var forbi i går eftermiddag for at motionere et par af hestene, da de store ikke var hjemme. Og jeg skal lige love for de fik deres sag for, Det var nogle trætte heste, der fik lov til at komme tilbage på folden. Nå ja, Maria var så også pænt brugt ud, men også ganske, æhm, bedårende,, i hendes stramme ridebukser og en hvid bluse, der var gennemblødt af sved. Det fik mig til at tænke på den gang vi mødtes første gang... sikke et syn. Hmm, ja vist er hun dejlig... men hun er desværre også "noget af det" der gør mig trist, kan jeg mærke... men det er jo ikke noget nyt.

Noget helt andet er tvillingernes mor. Der var nu ikke meget hjælp at hente hos hendes forældre. De er godt nok nogle af de mest underlige mennesker jeg mødt, det er som om de er totalt lige glade med deres egen datter. De havde ikke hørt fra hende længe, sidst var før jul, hvor hun kom for at låne penge af dem... og de havde hverken telefonnummer eller adresse på hende. Hvordan kan lukke af for sit eget barn på den måde? Jeg har tænkt rigtig meget over det med, og for drengenes skyld kan og vil jeg gå rigtig langt, men det ribber op i en sort periode i mit liv, hvor minderne ikke lige frem bringer smilet frem på læberne. Men jeg er i gang med at spørge den del af vores fælles venner og bekendte, som hun "tog med" da vores veje for alvor skiltes. Indtil videre uden held, men jeg bliver ved. Hun skal have chancen, om ikke andet for, at jeg kan sige at jeg har forsøgt.

Så er det straks en lidt anden opgave at lede efter ny(ere) bil, selv om jeg har begrænset mit budget lidt, efter som min (økonomiske) fremtid er lidt usikker. Det skal være en model hvor der er plads til 6 personer, så udvalget er ikke så stort igen. Ikke inden for min budget ramme, men jeg får nok ikke lov til at blive ved med at låne min fars Mercedes, selv om den er stærkt vanedannende. Det ender nok med Zafira eller Carnival af ældre dato, selv om jeg kigger langt efter de store VW modeller, hvor der er plads til et mindre fodbold hold. Dette kunne være så fedt.

Nu vil jeg se at få hentet tvillingerne, og handlet ind til i morgen. Krydser stadig fingre for tørvejr.