Kære gode højere magter (hvem I så end er)

Jeg sender den forbøn til jer, fordi der er nogle mennesker, der har det svært for tiden.

Vær søde at hjælpe dem godt på vej, give dem det de har brug for, så de kan klare de udfordringer de står overfor i dag.

Det drejer sig om B1 & B2, Jydepigen, R og hendes lille datter og A, som alle kæmper en brav kamp for tiden.

Jeg vil gøre mit bedste for at støtte dem, men bliver også nødt til at sende denne i luften for lidt ekstra hjælp - for det har de brug for.

Kærlig hilsen

Mig

--------------

Jeg er begyndt at gå hos en Kinesiolog, som også er fys og ernæringsterapaut - og så er hun på den gode side af 65år, så hun har masser af livserfaring.

Jeg har tabt 6 kg, og er nu 2 kg under den vægt jeg havde, før jeg blev gravid + at jeg har fået en masse erfaringer med hvad forskellige madvarer gør ved mig - specielt sukker.. Det er sq rart - så nu sidder jeg og gumler i nødder og rosiner og drikker vand - i stedet for brunkager - fordi jeg kender konsekvensen: Jeg bliver sur, energiforladt, træt og for vand i kroppen, bland andet af sukker. Det kan klart anbefales, for man skal have prøvet det, før man kan kende forskel.

(Hun har også lært mig hvad forbøn er - for vi fik os en snak om de mennesker i mit liv, som har det svært)

Nå, men for første gang i mit liv, har jeg selv haft det rigtig godt - i lang tid.. Jeg er ok tilfreds med mit job (selvom jeg meget hellere vil lave noget andet), det går godt med B, Piblen sover meget bedre om natten og er mere glad i dagplejen, og jeg er begyndt at blive skruk igen - hvilket jeg ser som et rigtig godt tegn :0)

Og det er jo dejligt alt sammen, og jeg nyder det virkeligt.

Men selvfølgelig slipper jeg ikke for mine bekymringstanker om dette og hint, og i øjeblikket sker der meget omkring mig, som jeg ikke kan gøre så meget ved, andet end at være en støtte for dem jeg kan.

Bs veninde gik ned med stress for et par måneder siden. Hende har jeg prøvet at hjælpe så godt jeg kan med mine egne erfaringer - i det omfang jeghar kunnet.

Vi var til bryllup hos B1 og B2 i august - dem vi skulle have været 3 uger til USA med (lige nu faktisk) - men han (B1) blev indlægt dagen efter brylluppet med betændelse i knæet - en gammel skade, der var blevet opereret, og åbenbart gået kambelybaktor i... De operede ham igen, og han var efterfølgende på smertestillende og morfin og havde omkring 40 i feber i flere dage.
Hun (B2) pendlede mellem Roskilde og Bispebjerg, samtidig med at hun skulle passe deres 3 piger og holde styr på det hele derhjemme.
Da han kom hjem, var han ikke til meget hjælp, så nu havde hun pludselig 4 børn - hvor den ene, var komplet ubehjælpelig og sur hele tiden pga smerter.
Stakkels kvinde - det var ikke meget "efterbryllupssus" de fik der.

B1 har fået det bedre og gav hende en kort tur til New York i fødselsdagsgave.

Desværre begyndte den yngste pige pludselig at skele meget på den ene øje, og pludslige også på det andet. De blev indlagt, og hun bleve tjekket i hovede og r*v i de 4 dage de var der. "Heldigvis" var der ikke noget at finde, men hun skal have opereret begge øjne, for hun bumper ind i alting...

Som om det ikke skulle være nok blev B2 gravid midt i det hele. Det skal lige siges at hun er super fertil, og bare skal kigge på en mand for at blive gravid, men stadig - de må jo have gjort ét eller andet galt. ;)

De besluttede - klogt nok, at få det fjernet, og hun valgte en medicinsk abort - af flere årsager. Det var rigtig slemt, og i den forbindelse besvimede hun på toilettet og fik en lille flænge og et kæmpe blåt øje..

Hun måtte melde sig syg i en hel uge og turen til NY kom også i fare...

Hun er ved at komme ovenpå, og turen bliver ikke aflyst men hold da op en omgang....

I mellemtiden blev min veninde, Løvinden, indlagt på Hillerød med mega halsbetændelse og en kæmpe byld.. (Hun er kommet hjem nu)

Bedste så vi ikke i 14 dage, for hun havde også halsbetændelse, og de troede at det var kyssesyge (hun er blevet rask og har ikke kyssesyge - men hold op hvor har lille Pible savnet hende, og nu græder hun hver gang hun går)

Jydepigen er bare et fjols (kærligt ment), som bliver ved med at ødelægge tingene for sig selv, fordi hun er så usikker og spiller offer hele tiden. Lige så irriterende det er, lige så hårdt er det at se på. For selvom jeg har valgt hende fra og bliver tosset, hver gang jeg ser hende, holder jeg stadig af hende, og håber håber håbet, at hun snart ser lyset og begynder at hjælpe sig selv i stedet - det er så hårdt at se på, og endnu hårdere at hun ikke vil modtage hjælp og råd, men i stedet ser det som angreb.

Her på det sidste har jeg skrevet mange breve til hende i mit hoved..

OG...så er der 2 piger her på pennen, som heller ikke har det nemt for tiden :(
Den ene langt langt væk, som jeg har fulgt siden 2005, den anden har været sød til at skrive til mig, og støtte mig, og nu er hun selv i en hård situation.

Jeg tænker meget over det, og håber at jeg med min lille forbøn kan sætte gang i nogle lidt større kræfter.