Hvad er glæde? Det føles umiddelbart, som noget flydende. Noget selvstændigt, som styrer sin egen kurs og løber til og fra, næsten som mælk. Kan man fremtvinge glæde? Næppe, men måske man kan kalde den til sig? Fløjte efter den eller åbne sig og se, om den kommer af sig selv.Det er rart, når den er der. Det føles rigtigt, som noget, der altid burde være sådan. Og så skal der så lidt til for at slå glæden på flugt og lade sig besætte af alle de andre følelser. En aften skulle jeg hente noget i min fryser, der står ude, og jeg gik over gårdspladsen i mørket. Det er par måneder siden, hvor det stadig blev lidt mørkt om natten. Der var stjernehimmel, så høj og smuk, som den er, når den er rigtig flot. Jeg standsede og kiggede op. Pludselig følte jeg, at intet nogen sinde kunne gå galt. Alt var, som det skulle være, og jeg og stjernerne var en del af den orden, jeg følte, der var på alting.Jeg har altid følt en sugende længsel efter noget, når jeg betragtede stjernehimlen. Som om der derude var et eller andet, jeg engang havde forladt, men denne aften var stjernerne ganske nær, og vi var ikke bare i slægt, men i forbindelse med hinanden. Det hele var bare et glimt, af en forståelse, som er meget intens i det øjeblik, den varer, men man husker den meget tydeligt, og den får glæden til at strømme hurtigt og varmt.Mon ikke det var, hvad man kalder en stjernestund