Titlen på en dagbogstekst bestemmer, hvor mange, der læser den. Er det rigtigt? Det er som indledningen til en bog. En god krog får folk til at hænge på. Læsere altså, og det er jo dem, vi vil have. Læsere til at dele vores tanker med. Egentlig er det noget underligt noget, at man går omvejen gennem det skrevne. Har I tænkt på det? Hvorfor siger man ikke bare det, man vil sige til de nærmeste ører? Men, nej, sådan er det slet ikke. Jeg har en bog, som jeg gerne vil lægge ud til jer, men desværre forsvandt den, da en computer brød sammen for mig. Jeg har den på print, men jeg gider snart ikke skrive den ind en gang til. Måske finder jeg den en dag på en diskette.
Jeg tror, I vil kunne lide den. Den har aldrig været udgivet, og da den er en fortsættelse af en jeg skrev engang, den allerførste, som jeg selv udgav, er der ikke nogen, der vil have den. Men den er faktisk rigtig god.
Nå jeg slutter med mange hilsner til alle, der gider se på mine tanker på tryk.