Mandag morgen - solen skinner, den nye bil kører dejligt. Mine øjne svier af alt for lidt søvn i nat (sender kærlig tanke til skideirriterende tør hoste!) Ungerne var lige så trætte som jeg var, men alligevel forløb hele morgenræset ufatteligt nemt.

Stegger-hunden drønede rundt i hælene på os og hamrede sin lampeskærm ind i alting, men det var egentlig helt rart at se ham fise rundt igen. Det er helt utroligt at han stadig er sit eget glade, fjollede kærlige selv.

Ikke spor kan man mærke på ham.

Ikke 14 dages smertehelvede med flere ture til dyrlægen og kærlig men fast hånd med sytråd.
Ikke de væmmelige sår som der gik betændelse i, og efterlod hans lillle fede nakke som et stort væskende og væmmligt område.
Selv ikke når han møder andre hunde nu, er der noget at mærke på ham. Han har sit gode sind i behold.

Det har ellers været slemt.
Både med bekymringer, ungernes tanker og spørgsmål.
De løgne jeg har stukket dem, når de med tårer i øjnene har kigget på Stegger-hunden som lå i mit skød med sine store sår og spurgte: "Han bliver ok igen ikk' mor?"
Med politi, forsikring, mails - ikke bare omkring hunden, men vi havde jo også stadig A's uheld og alle de ting som skulle tages stilling til der.

Jeg gik jo til politiet (efter en af jer søde mennesker gjorde mig opmærksom på hundeloven). De tog det meget alvorligt og især da det viser sig, at Steggerhunden er 4. hund som er blevet overfaldet. Ingen har turdet stå frem før, men nu da de så hvordan vores hund så ud, så var der flere som følte at de var nødt til at stå frem, så det ikke kan ske igen.
Jeg var slet ikke klar over, at man havde skærpet hundeloven så meget. Han får en bøde for at have luftet sin hund uden snor, og så skal den også aflives.

Så Brolæggeren skal aflive sin hund.
Han er tosset!
Virkelig tosset! Og jeg forstår ham vist godt et eller andet sted. For i hans verden er den jo ikke farlig, og den er sikkert sød hjemme i huset. Men så snart han bevæger sig udenfor og den ser andre, så tager fanden ved den, og det er dét Brolæggeren ikke kan se noget forkert i. Desværre! Så for alle os andre i den rigtige verden, der er den farlig.
Han kom forbi for at råbe og skrige og true os. Kunne se at han var trist.
Det var ubehageligt, men han gik hurtigt igen.
Selv om jeg er tosset på ham fordi alt dette kunne være undgået og min hund kunne have undgået denne omgang hvis bare han havde lært af første gang hunden bed og taget den i snor, så har jeg jo ondt af både hunden og manden et eller andet sted. Og hver gang min samvittighed forsøger at dunke mig i hovedet med at det er min skyld at hunden skal aflives, så hamrer fornuften tilbage og overbeviser mig om, at Brolægger selv har hele skylden!
Basta!
Flere ældre mennesker har henvendt sig til mig og spurgt mig hvordan jeg tør anmelde ham, og så har de takket mig. Folk uden hunde, men med små børn har fortalt mig, at de bakker op, for tænk hvis det er et barn næste gang. De har kigget ned på Stegger-hunden og set skrækslagne ud. Og jeg kan jo godt følge dem, for et lille barn vil helt sikkert ikke slippe så heldigt som den trods alt har gjort.

Pyha - syns ikke det er specielt sjovt og er faktisk en anelse bange for at møde manden må jeg indrømme.

Igår var ellers en skøn dag.

Ungernes legehus blev rigtigt gjort forårsklart og trampolin og rulleskøjter blev også indviet. Selv jeg hoppede i mine gamle inliners og susede afsted med mindstemanden. Forsøgte mig med at låne deres knæbeskyttere, men ved første rul, så sprang samtlige 4 elastikker om lårene op.

Mindstemanden så hovedrystende på mig, og strøg afsted: "Hvem kommer først mor!"

Ordnede hønsehus, fik ryddet op i haven (kors hvor man får samlet meget skidt sammen, og når så man bor med en som konsekvent gemmer hver lille dims og beslag, så ligner det hurtigt en skrammelplads), fik smidt gamle haveslanger, brædder og mursten ud, og fik revet efterårets blade sammen i bunker .....til stor glæde for mine tre høns, som fluks gik igang med at skrabe rundt i dem og fik spredt dem ud på ingen tid.
A brokkede sig over at jeg var "efter ham" hele tiden, men bagefter var han også helt høj over hvor meget vi havde fået ryddet op. Han fiflede med at stable vinterdæk, cykelværktøj og vaske motorcyklen.

Sjovt som det at rydde op kan virke på sindet også!

Hjalp ungerne med lektier og købte McDonaldsmad til aften. Lukkede af for tanker omkring hvor dårlig mad det egentlig er, men bagefter kom det helt af sig selv...for PYHA hvor bliver man bare bvadr-tilpas af det. Selv ungerne bad om en rugbrødsmad senere.

Da alle var godt puttet i sengene, fladede A og jeg ud og så Zulu-awards. Uden egentlig at snakke sammen, men stadig meget bevidste om at den anden var lige der. Behøvede ikke at snakke om problemer (det har vi ellers også bare brugt mange timer på efterhånden) men kunne bare lave ingenting sammen og drikke et glas rødvin og spise lidt chokolade. Rart med en aften uden at skulle bekymre sig og tage stilling.

Mandagen synes uendelig lang lige nu. Kaffen smager som altid hæsligt. Opgaverne hober sig op. Chefen er sur. Skal have checket forældreintra for alle 3 unger. Glemte at starte vaskemaskinen inden jeg gik, så vasketøjsbunken bliver ikke mindre idag.
Åh hvor er det skønt at næsten alting er som det plejer!
Jeg trives i den hårde, trælse, skønne hverdag!

M