Jeg er blevet færdigguddannet og jeg er blevet fejret. Hvad så nu? Jo, nu skal jeg så have mig et job. Det lyder så simpelt, men.... min selvtillid omkring det er ikke så god. Jeg er blevet gjort opmærksom på mine mangler alt for mange gange og ligger tydeligvis under for mine klassekammerater karaktermæssigt. Jeg kan godt forklare mig selv hvorfor det er sådan. I praktikken var det fordi jeg ikke havde disse hersens "spidse albuer". Jeg er istedet typen der ikke råber så højt og pænt stiller mig i kø. I sidste ende bliver det så bare til at man bliver overset.
I det boglige har jeg også haft en svaghed. Jeg har nemlig en dårlig hukommelse. Jeg har læst så mange steder at man kan "træne" sin hukommelse, hvilket mange andre også har hørt og derfor ses der i dag ned på dårlig hukommelse som noget jeg selv er skyld i og jeg tror ærlig talt at det er en misforståelse. Jeg har forsøgt at træne min hukommelse flere gange. Jeg forsøger faktisk endnu - hver dag. Men det ændrer ikke noget. Selvfølgelig kan jeg lære at huske ting ved at gentage dem igen og igen - men det lader bare til at de skal gentages flere gange for mig end for mine klassekammerater ligesom at jeg hurtigere glemmer hvad jeg engang har lært. Således kan jeg lære noget, men når undervisningen så skifter og jeg skal bruge det som jeg lærte for 3 måneder siden kan jeg kun huske de store træk og glemmer derved vigtige detaljer om hvordan tingene hænger sammen. Ja, så kan man jo læse op igen - men det er et meget sværere og mindre givende studie end for dem som bare kan huske det. Der er jo dem som knap nok anstrenger sig for at huske det. Hvorfor har de så nemt ved det, når jeg ikke kan? Det er jo ikke fordi at de har siddet hjemme og "trænet" deres hukommelse. Det sidder der bare, mens min hjerne kun kan huske ting som det min kæreste sagde for 3 måneder siden der var dybt sårende. Dvs. jeg kan huske at det var noget med noget og ikke præcist hvornår at det blev sagt eller hvorfor eller hvad sætningen ordret var. Men det gjorde ondt - det kan jeg godt huske. Eller også kan jeg huske at jeg dummede mig til et eller andet. Men hvordan man skrev en patient ind i det system som jeg skal bruge i mit kommende arbejde kunne jeg ikke huske (længere procedure) mens mine klassekammerater godt kunne huske det. Jeg måtte skrive det ned - som den eneste.
Jeg mener - for mig er en væsentlig del af fritiden typisk noget der skal udfordre min hjerne eller lære mig noget - det er ikke fordi jeg ikke "træner". På et tidspunkt gik jeg meget målrettet til værks og brugte dette her hukommelsestræningsprogram ala Simon Says som jeg blev skide god til - men hjalp det på noget som helt i den virkelige verden? Nope - intet. Det ville være så meget lettere med hukommelse. Pt. må jeg supplere med den der er gemt på min pc.