Der sker noget for tiden, som jeg ikke selv er herre over..

Dagene går bare, på mystisk vis, og jeg står op om morgenen, følger med vinden når den blæser og ender med at gå i seng om aftenen, hvis ikke hjemme hos mig selv, så ved Teak..

Det okay, der sker ingenting der, så det er fint..
Jeg ved ikke hvad folk tror, og jeg er ligeglad..

Ligeglad..

Det ord banker rundt i hovedet på mig, for jeg er vitterligt blevet frygtelig ligeglad..

Min opgave? Jo, emnet er stadig spændende, og jeg har da fået bagt lidt, men udover det har det også ligget vældig stille.. Burde lave noget litteratursøgning om lidt, men har også gang i et projekt, som jeg også burde tage mig af.

Min krop - den er bare noget jeg har med mig..

Mine følelser, det at betyde noget for nogen - er jeg i bund og grund også ligeglad med, og dog betyder det alt..

Teak? Han sagde i går, på vej hjem fra badminton, at han gerne ville sove hjemme, eftersom han ikke havde gjort det i en uge - det havde jeg ikke lagt mærke til overhovedet. Han har bare været der, fordi det lige har passet med bilen, mad eller lignende..

Jeg har booket en tid hos lægen, de her nedture der bliver ved med at komme og den absolutte mangel på motivation og til at lave noget som helst produktivt, skræmmer mig HELT vildt..!

Jeg har et eller andet sted lyst til at kaste mig over det, både faget jeg dumpede og opgaven, men jeg har brug for hjælp til det. Så langt, så godt! Jeg erkender, at jeg har brug for hjælp!

Jeg har stadig mine mål jeg gerne vil nå! Jeg løb seks km forleden, stolt af mig selv der! Jeg baskede ærkerivalen til badminton forleden, stort endda, stolt af mig selv! Jeg har gang i noget iværksætteri som kunne gå hen og blive spændende, stolt af mig selv!

Jeg har gang at finde et billigt sted at rejse hen, med Teak, fordi jeg er nødt til at komme væk herfra, få et pusterum! Lade batterierne op.. Genstarte..

Surfer lidt rundt på lægens hjemmeside, og faldt over et spørgeskema målrettet depression..

Om jeg har følt mig trist til mode eller ked af det?
- Ja - men - kun når jeg er alene eller som nu her på arbejde, hvor jeg bare blev hårdt angrebet af en idé om at jeg ikke.. Jeg ved ikke rigtig hvilket ord jeg skal sætte på her - men jeg har bare riiiiigtig svært ved at gå i gang i med noget, at komme "videre" kan man ikke engang sige, men at komme igang med de "store" ting jeg bør.. Gør noget som KUN er for mig.. Badminton er KUN for mig, men min hverdag pt handler ret meget om at hjælpe andre, og ikke mig selv..

Om jeg har manglet interesse for mine gøremål?
- Jeg går ikke i skole pt, så jeg har rent faktisk mulighed for at holde mit hjem rent og pænt, også selvom jeg ikke er der så meget - der bliver støvsuget oftere end sædvanligt, også grundigere end sædvanligt, fordi hunden som regel er på besøg oftere end han plejer.. Men ellers har jeg vel kun mistet interessen for de ting jeg burde? Eller bare udsat det? Jeg har vel et øget behov for ferie?

Om jeg har følt at jeg mangler energi og kræfter?
Tja - men - kun i forbindelse med de ting jeg burde kaste mig over, i stedet for de ting jeg ender med at kaste mig over..?

Om jeg har haft mindre selvtillid, skyldfølelse eller dårlig samvittighed?
- Hmm.. Jeg hygger vel med Teak fordi jeg ikke har selvtillid til andet lige nu.. Quasi er ude, han blev tavs på samme måde som Tvitter gjorde, og jeg er revnende ligeglad.. Jeg savner ham ikke, ikke engang sex'en..

Om jeg har følt at livet ikke er værd at leve?
- Meget kortvarigt, men det er da vist meget normalt lige at tænke det engang imellem, så vidt jeg kan forstå på det hele.. Man har tænkt tanken, men ikke seriøst!

Om jeg har haft svært ved at koncentrere mig om tv og aviser?
-Øh, jeg plejer at falde i søvn foran film i tv'et fordi det er ultimativ afslapning.. Aviser gider jeg ikke.. Hvis det er spændende og fænger, ingen problemer der..

Om jeg har følt mig rastløs og mere stille?
-Jeg har følt mig rastløs i den forstand, at jeg er lidt smånervøs ved at være alene.. Og dog er jeg alene nu, på hjælperværelset hos chefen, så det holder heller ikke helt stik.. Er blevet rastløs, har taget underlige ting ind, fordi så har jeg noget at beskæftige mig med.. Chefen påtaler at jeg ikke snakker så meget som jeg plejer, men det skyldes nu altså en gang at jeg har det som jeg har det - det har jeg ikke lyst til at snakke med ham om, derfor bliver jeg stille og tænker tankerne for mig selv, helt uden at dele med ham overhovedet - det rager et eller andet sted ikke ham, hvis jeg ikke føler for at sige det.. Jeg passer mit arbejde udemærket, og så længe der ikke er noget at sætte finger på der, jamen så kan jeg ikke se problemet.. Det er rart at han i øvrigt har gæster i aften, for så jeg slipper jeg billigt!

Om jeg har haft søvnbesvær?
-Jeg sover som en sten! Hver nat..

Om jeg har haft nedsat eller øget appetit?
- Tæller det hvis man føler man spiser for meget? Eller mere end man burde fordi man måske propper?

Det underlige er her, synes jeg, at alle spørgsmål skal besvares med en af følgende valgmuligheder:
- Hele tiden
- Det meste af tiden
- Lidt over halvdelen af tiden
- Lidt under halvdelen af tiden
- Lidt af tiden
- På intet tidspunkt

...Det kan jeg ikke svare til nogen af dem?

Men kan da nævne for fru læge på tirsdag, at jeg har læst spørgsmålene igennem og tænkt over dem..

Mit problem er vist nok, at jeg har ret svært ved at få gjort noget jeg selv synes er sjovt! Lige nu er det sjovt at hjælpe Teak, fordi det er nyt og interessant.. Det jeg selv sidder med, skal jeg arbejde med alene, og der er ikke rigtig nogen til at holde mig op på noget som helst, udover mig selv? Der er ingen der glædes ved at høre over hvad jeg laver, med min opgave eksempelvis?
Jeg har ikke en levende sjæl at dele det med, ingen der deler min passion for det..

Plus, at jeg har rigtig let ved at sætte mig ind i ting på et overordnet plan og deraf forstå når folk taler om det - det er det jeg har gjort med det Teak sidder med - han er computernørd.. Jeg kan rigtig mange ting - og nye ting er som regel spændende - hu hej da! Så lærer jeg jo mere, og nyt hele tiden! Det kan jeg virkelig godt lide! Bare ikke lige i skoleregi altså..

Jeg har lettet min hjerne - og den er talerør for mit hjerte, så lige nu, er jeg oprigtigt dødtræt..

Klokken er otte minutter i ti..

Jeg ville sådan ønske jeg kunne gå i seng, nu..
Men i det mindste har det hjulpet at skrive det ud, som det plejer, der er ikke flere tårer og jeg har ikke længere lyst til at tage hjem fra arbejde i ren og skær panik, og klamre mig til...tja, vilkårligt selskab..