Jeg var en tur forbi Teak på arbejde med hunden i dag, som jeg passede..

Der er særlig én kollega derude, som jeg ærligt talt forventede at Teak var så tæt med, at vedkommende måske kendte til historien om ham og jeg..

Men der blev jeg så klogere, for han kiggede op på kontoret i dag, da vi sad og talte om statistik, og inviterede os ud til spisning..

Og jeg er hundrede procent sikker på, at han sagde "i" og ikke "dig"..

Bum bum - Teak gik med på den, og sagde straks ja, og at det måtte vi da helt sikkert finde ud af.. Øh, jamen..?

Jeg burde sikkert sige fra, ville nogen mene, og trække linien op i sandet og bede manden vælge enten til eller fra - men lige nu, rager det mig..

Og så alligevel - følelsen svinger op og ned..
I går gik min hjerne amok fordi jeg fik ejerskabsfornemmelser over ham - og lige nu rager det mig en papand? Måske er det fordi jeg VED vi har en fast aftale - om badminton om et par timer..?

Tænker at panikken sikkert rammer igen i morgen, når jeg er på arbejde og GC spørger ind til Boris.. Kors, jeg må snart lære, at arbejde bare er lettere, hvis ham chefen ikke ved noget om mit kærlighedsliv.. Jeg har ikke lyst til at dele det med ham, jeg har lyst til at holde den der distance jeg føler at der godt må være - uden at det betyder at jeg laver et ringere stykke arbejde af den grund. Jeg gider ikke krænge mit hjerte ud til ham hver gang jeg er på arbejde, simpelthen fordi jeg ikke gider høre på hans råd, som desværre oftest er ret påståelige.. I min verden duer det ikke, med hans tilgangsmåde, ikke at jeg præcist kan sætte en finger på hvad det er - men jeg gider ham bare ikke - ikke på det punkt i hvert fald..

Jeg kan mærke en form for irritation over at skulle være på arbejde i 48 timer.. Argh!! Jeg gider ikke!!

Og dog ender jeg jo som regel at tage afsted og synes at der er ganske okay alligevel? Kedeligt, men dog okay?

Min hjerne kører rundt i den invitation.. "I må snart komme ud til spisning en dag, det må lige være jer, gratis mad, du studerer (til mig), og du er bare en almindelig fattigrøv (til Teak)"..

Julefrokosten har også været vendt ganske kort.. Men det har dog været vendt.. Japan-idéen har også været vendt.. Det virker seriøst nok, underligt nok.. Hans økonomi bliver også vendt med jævne mellemrum.. Der ser ud til at være lysning i sigte, starten af det nye år, og der burde være lysere tider i sigte.. Hans kammerat er betalt af, hans mor er betalt af, så mangler der kun mig og hans almindelige banklån.. Bum bum!

Jeg vakler mellem lysten til at stikke fingrene ned i posen, og lysten til at trække mig og lade det hele sejle videre.. Men - udsigter til at det måske kun snart sejler begrænset, inden så længe?

Frk. eks ringede i dag og jeg fik brækfornemmelse lige med det samme.. Det hjalp da han skar igennem og fik afsluttet samtalen.. Det hjalp lidt mere da hun ringede en halv time senere, og han ignorerede hende.. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han da ringer tilbage til hende mens jeg ikke er i nærheden, og det er da helt fair, for så bliver jeg ikke lang i hovedet over det.. Det påvirker ham hver gang jeg bliver mut, det er ret tydeligt, det bliver påtalt hver gang, hehe, enten får han en lille plade, eller også får han den sande historie - jeg bliver bedre og bedre til den sande historie..

Og bortset fra det, jamen så hygger jeg mig..

Har skrevet lidt med Quasi i dag, om overlevelse af fyringsrunden.. Han er mærkelig at kommunikere med.. Der var rimelig god gang i ham - nu er der mest gang i ham, når der er udsigt til hygge eller lignende? Det kunne godt være en grund til at han ikke har den pondus jeg gerne vil have at han har.. Hmm.. Men kortet er åbent.. Kortet er åbent..

Tænke, tænke, tænke.. Jeg render jo i virkeligheden rundt og venter på at kunne tage en tur mere med Teak.. Indrømmet, blankt og lige på stedet.. Men jeg håber, jeg håber ærligt, at Quasi har hvad der skal til på det punkt..

Jeg savner..
Dem hjemme..
Min økomoni er bundrådden, julen bliver jeg nok nødt til at aflyse, men bortset fra det går det fantastisk..

Jeg savner..

Oprigtig kærlighed..
Der mangler noget passion fra Teak, selvom han elsker mig på sin helt egen aparte måde..
Der mangler noget fra Quasi, i form af ganske enkel kommunikation..

De supplerer hinanden fint..
Flerkoneri er acceptabelt i nogle kulturer, hvad med flermanderi?

Min skruppelløse hjerne ser lige nu ingen problemer i det..