Nå...

Jeg har fundet ud af at jeg har et eller anden med kvinder der bliver mødre for første gang. Jeg har nok ikke altid haft det sådan, men de seneste 3 år har det udviklet sig, til noget forholdsvis skræmmende for mig.

Jeg har lagt mærke til at kvinder, ikke kun dem jeg kender, men også fremmede kvinder, der er gravide for første gang, får mig til at føle mig mindre værd på den måde. Det lyder nok lidt mærkeligt, men det er følelsen af at de er blevet mere kvindelige end jeg. Det ligger der måske nok noget naturligt i, men hvor er det dog irriterende.
Nogen vil måske kalde det noget dyrisk jalousi, man er vel kvinde i den fødedygtige alder (bortset fra at det har man jo været siden man var 13)

Men kvinder der stråler af lykke over en graviditet gør mig lidt bange. De får lige pludselig en helt anden status end jeg og det bryder jeg mig ikke om, og da slet ikke når det er noget jeg ikke kan styre.

En af mine rigtig gode veninder har lige født, her d. 26 maj. Hun gik på barsel tidligt pga bækkenløsning. På det tidspunkt havde jeg heller ikke så meget at lave andet end skolen så vi har set hinanden rigtig meget under hendes graviditet. Spist brunch, drukket kaffe og tilmed været i byen (uden alkohol) osv.

Jeg var oppe på sygehuset og besøge hende og resten af familien dagen efter (hvor er han da sød den lille) og wupti så kom følelsen bare op i mig. Så latterligt. Og nu har jeg ikke set hende siden. Godt nok har jeg også sagt til hende at hun må sige til når hun nu har fået styr på den lille og alt det der følger med og hendes svar var at jeg bare var den bedste veninde man kunne ha', hun var så glad for at ha' fundet mig. Det tager jeg naturligt hvis som noget positivt. Hun har også på et tidspunkt nævnt noget om gudmor og alt det, men jeg ved snart ikke...jeg føler mig lidt klumpedumpe agtigt sammen med børn og deres forældre. Måske er det derfor jeg føler at førstegangsmødre er noget med en anden status af kvinde end jeg, hvilket er fuldstændig åndsvagt, da man jo ikke bare bliver den perfekte mor fra den ene dag til den anden.

Og så det værste af det hele. Jeg har jo prøvet at stikke lidt til min veninde, om hun ikke trille med barenvognene, for så kunne vi gå i aldi og handle sammen. Tænkte, at hvis hun nu ikke havde overskud til at man sad hjemme hos dem i sofaen, så ville en gåtur måske være en god ide. Men det havde hun ikke overskud til da den lille var en lille rocker om natten. Forståeligt nok. Men så er det jo sådan at vores gode mandlige single-ven, langt om længe har fundet sig en kæreste. Fandeme om hun ikke også er mor til en lille pige. Hun er oven i købet ung mor hvilket jo forvirrer mig endnu mere.

Min veninde har været så træt af hende (det har jeg i øvrigt også) for hun har tilbudt hende alle mulige babyting gratis og har givet en masse dyre gaver og de kende jo ikke hinanden. Tror anden gang de sås til noget par-middag havde hun babytøj med for over 200 kr. Det syntes min veninde var lidt for meget da hun bestemt ikke havde tænkt sig at give hende noget. Og det er tydeligt for mig at jeg ikke har nær så meget interesse som min veninde de 2 gange vi alle 3 har været sammen. Og selvfølgelig taler man bedst med den man har mest tilfældes med. Men moderrollen....jeg kan jo slet ikke være med. Det er som at tale til et dyr. Jeg kan iagttage dens bevægelse, synes den er sød og fin...eller grim. Spørge eksperten "hvorfor gør den det, hvad skal den spise? osv." Men jeg finder jo først rigtig ud af noget når jeg selv bliver mor engang.

Så er det så som om at når kvinden så bliver gravid med nr 2, så er det mere afslappet for mig og sikkert også for hende. Det er som om hun er nede på jorden igen eller noget. Det magiske, går væk.

Jeg er spændt på hvornår jeg høre noget fra min veninde. Nu, i denne uge kan jeg heldigvis koncentere mig om eksamenslæsning og få det overstået på næste tirsdag. Jeg har hende også mistænkt for at have planlagt et eller andet, for hun spurgte mig den anden dag om hvilken dag jeg skulle til den sidste eksamen, men måske det også bare er ønsketænkning.

Noget helt andet. Fandt ud af i dag at det er sidste tilmeldingsfrist til dimension i morgen, hvis man skal have nogen med ud over sig selv. Så ringede jeg til svigerinden for måske de kunne komme med. Men de er begge på kursus den dag, så nu tror jeg bare jeg melde fra. Så må de sende det med posten.

Har snakket med en veninde fra Fyn af, om vi skulle brænde nogle papirer af d. 21 om aftenen og drikke os fulde i Asti, Verdi Irish coffee og lave snobrød. Hun bliver nemlig færdig med sin HF den samme dag som jeg. Hun er bare skøn. :) Elsker den pige, men hun har heller ikke fået børn endnu, og er ligeså uvidende på det punkt som jeg er hehe 8)

Nå det blev da til en del alligevel. Jeg burde gøre rent. Jeg burde gøre en masse ting. Fuck har ingen penge. slut med SU, dagpengene falder først d. 21 august, hvis ikke jeg finder et job inden. Men jo jo jeg overlever da, men tror da pt jeg er danmarks fattigste 1400 kr på kontoen til de resterende mdr, må heller tale lidt med min bankdame om det. Men kører jeg ikke til dimension så sparer jeg da 160 kr i benzin. :) Min svigerinde var rigtig sød og sagde at hun da helt sikkert synes vi skulle markere det på en eller anden måde, at jeg var blevet færdig. Det var rart at høre at der da er en i familien der fatter at interessere sig for andre end dem selv.