Jeg ligger i haven og ser på de hvide steger, som nogle af flyvemakskinerne laver.
Nogle af dem bliver hængende, mens andre opløses efter få minuter.
Hvad er det mon de spayer ud i statosphæren.
Aluminium, engelestøv eller det der er være?

Gid man kunne flyve op og finde ud af hvad det er de spayer os med, inden det er for sent,
og vi alle er blevet for sløve til at stille spørgsmålstegn ved dem.

Smukke er de til at starte med, flotte hvide uldne streger på himlens blå canvas. Senere grim grå dis, der slører himlens smukke blå farve.

Hvad er det de spayer os med, ligger jeg her og tænker, på smukke moder Jord.