Mandag igen, og slut med den berømmede modeuge, som de fleste nok er fuldstændig ligeglade med. Jeg der stadig er lidt miljøskadet, syntes selvfølgelig, det er interessant, at se hvad de nu har fundet på, vi skal gå med den næste sæson.
Igen i år er det de radmagre og viser det sig, underernærede modeller, der stjæler billedet. Når jeg tænker tilbage , var Danmark et foregangsland for mange gode holdninger, men jeg syntes rigtig nok. vi nu halter noget bagefter. Vi har indtaget et noget vattet standpunkt til dette emne. I mange andre lande er der et mindste BMI og der er også aldersbegrænsning. Her i landet er vi tilsyneladende bange for at tage tyren ved hornene.
De stakkels tynde og frysende "tøjstativer", som tit kommer fra et østeuropæisk land, må sulte sig, for det de tror er lykken i det skarpe spotlight. Til et af de shows jeg har set spillede - How fragile we are - det var da næsten at gøre grin med pigerne.
Et andet show signalerede vist verdens undergang, virkelig katastrofestemning. Hvorfor mon der aldrig mere er glæde og feststemning i den branche.
Skulderpuder får vist deres come back, så kan vi jo glæde os eller grue for det, alt efter temperament. Man siger at bukselommer og skulderpuder altid har signaleret magt og selvtillid.
Når nu alt det negative er sagt, syntes jeg, vi har nogle rigtig dygtige designere her i landet. De besidder en stor mængde fantasi og krestivitet. Hurra for det.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.