Min dejlige kæreste er ude og lege med spejderne. Det er en del af hans sommerferie som ikke lige går til mig - lidt lige som ugen på Roskilde var. Men det er Okay. Jeg kan selv finde noget underholdning i min meget lange skoleferie. Næste uge byder dog ikke så meget på ferie. Det er arbejde for alle pengene. Det er dog lidt for meget. Jeg har ikke noget i mod lidt ekstraarbejde som kassedame - men jobbet er så ensformigt at jeg ikke kan klare det flere dage i træk uden at gå Kuku. Jeg laver flere fejl hvis jeg forsøger - og keder mig iøvrigt bravt. Så jeg regner med at tage nogle stjerner - med andre ord se hvor tidligt jeg kan komme hjem nogle af dagene. Mandag for one - men søndagene kunne på den anden side være gode dage at arbejde på - de giver lidt bedre.

Noget der skete for ikke så lang tid siden - mens jeg var på arbejde - var at en gammel "ven" skrev til mig. Nu er det vitterlig i citationstegn at jeg skriver ven, for han var en fyr jeg "datede" nogle gange. Jeg gik jo på netdating for at finde my one true love. Jeg fik kontakt til forskellige fyre - nogle værre andre bedre end andre. Nogle sorterer man fra i starten, andre må man ud og se i øjnene for at have en fornemmelse af. Fra start af fortalte jeg fyrene at jeg ikke ville have det sat op som en "date" men mere et møde med en chance for at danne nye venner. Man skal kende nogle mennsker for at falde for én af dem.

Så jeg mødte ham her og så vidt jeg husker så virkede han ikke så langt ude første gang. Derfor mødtes jeg med ham igen - men var derefter ikke så interesseret længere. Men at tage nej for nej, kunne han ikke og mens han det ene øjeblik priste mig til skyerne og ikke fangede mit forsigtige nej, så forbandede han mig langt ind i helvede det øjeblik han begyndte at forstå. Jeg kan ikke huske nøjagtig hvad han skrev dengang. Men jeg bad ham om han ikke ville slette mit mobilnummer. Hvad skulle han med det, når jeg nu alligevel var sådan en kælling?

Og så her omtrent 2 år efter skriver han igen. Eller egetlig har han skrevet en enkelt gang for et år siden hvor han skrev "Hej hvem er du? Jeg har dig på min tlf liste men aner ikke hvem du er!"
Den gang var min hukommelse stadig god så jeg ignorede den simpelthen i håbet om at han så ville slette nummeret. Den sms havde jeg iøvrigt glemt alt om da jeg den anden dag fik de nye sms'er. Tror han løj da han skrev at han ikke kunne huske mig for et år siden - og det troede jeg også dengang. Her kalder jeg ham "Mostdeff".

De nye sms'er;

1. fra Mostdeff til mig:
Hej. Uha det rigtig længe siden vi skrev sammen så ved ikke om du kan huske mig. Hvordan går det? Vh. "Mostdeff".

1. Fra mig som svar;
Det går helt fint. Hvordan har du det og hvorfor skriver du?

2. Fra Mostdeff til mig
Jo egentlig fint. Har jo snart ferie så går og mentalt og venter på dagen kommer. Skriver fordi jeg ville høre hvordan du har det og hvad du laver pt. :)

2. Fra mig til Mostdeff
Så vidt jeg husker sluttede vi ikke på så god fod og selv om jeg synes det er venligt af dig at skrive, så kan jeg ikke se hvorfor vi skal begynde at snakke sammen igen.

3. Fra Mostdeff til mig
Ville nu virkelig gerne have gjort det godt igen, er vildt ked af at jeg sagde de ting til dig. Hvordan kan jeg gøre det godt?

3. fra mig til Mostdeff
Jeg tager det som en undskyldning og så er det godt igen. Men jeg tror ikke på et generelt plan at vi har temperementer der går sammen uden der kommer flere ulykker ud af det.

4. fra Mostdeff til mig:
Det bunder mere i et kedeligt temperement jeg havde på det tidspunkt, meget mere end at det er dig eller det der skete. Er glad for du gerne vil skrive igen.

4. fra mig til Mostdeff:
Tilykke med selvudviklingen. Men hvis du kan undgå at tage det på en dårlig måde, så er jeg stadig ikke interesseret i at genoptage kontakten, tildels også fordi at jeg nu har en kæreste.

5. fra Mostdeff til mig
Du virker bitter? Ok godt for dig. jeg håber din bollevens livret er sur mokke for de er på udsalg hos frøken lort. Gab. Selvudvikling? Lol, ude af din liga.

Den gad jeg så ikke svare ham tilbage på. Senere den aften, da jeg kom hjem fra arbejde viste jeg den til mig kæreste. Jeg tror at han læste den 4 gange og skrald grinede hver gang.
Det er ikke pænt at gøre grin med andre - men han gør jo sig selv til grin. Fyren har ingen selvtillid, selvbeherskeles eller charme. Jeg håber sandelig ikke at han finder en kæreste - for hende ville jeg have ondt af. Han bør finde en psykolog. Få ordnet nogle af de komplekser han sidder inde med.

I dag er dette lang tid siden og jeg bruger dagen på at se TED. Sé DET er bare godt :)