...Måske er det et forkert spørgsmål, om jeg overlever.
Jeg rummer, jeg rummer og lever. Og ingen fortjener kærlighed, alle handler og agerer ved næste overskud. Deler jeg overskudet ud, så rummer jeg og lader andre vokse ved siden af mig.

Jeg tager også, jeg er kærlighedsfribytter, og min kærlighed, som jeg uddeler, retfærdiggør mig ikke. Ingen retfærdighed og ingen fortjeneste - altså det at jeg fortjener. Et valg! Vil du brænde inde med kærigheden, eller vil du handle, investere overskudet og modtage nyt?

Hvad nu hvis jeg på en måde godt kan forstå en pædofil? Et prima eksempel på en kvababbelse i kærlighedshjulet, det mistager det at tage kærlighed for det at give den? Hvad nu hvis jeg er farlig her på siden og ærligt indrømmer, at et barn er umådeligt inciterende, så udsøgt inciterende, fordi det er håb, glæde, nysgerrighed, livskraftigt, ja en helt ren, ny begyndelse. Ja, en ren honningfælde, hvis jeg ikke lige havde inkarneret og ydmyget kærligheden og sagt: knep med realitetsansen og visdommen, så du undgår evigt troskab. For hvilket barn går ligefrem og håber på den pædofiles evige troskab?!!! Som jeg jo sagde, at jeg sagde til eksmanden - love´s nothing without a head!

Hvad nu hvis jorden i virkeligheden er en hjerne, og vi mennesker i virkeligheden er elektricitet i hjernebarken? Billedet savner enhver realitetssans, men formår måske alligevel at forlene os andre med selvsamme.
Hvordan kommer der gang i hjernebarken uden elektrisk aktivitet? Og foregår aktiviteten i hjernebarken uden utro handel og udveksling?

Opfordrer jeg folk til at være utro? Jeg benævnte mig jo kærlighedsfribytter. Tror ikke, jeg kan svare på det.
Jeg kan fortælle, hvad jeg tror jeg gør:
Jeg kalder til værdsættelse og brug af kærligheden, når den er der.
Jeg opfordrer til at dele ud af dens overskud og holde rytmen gående.
Jeg opfordrer til accept af forandring.
Jeg kalder til overvejelse, at måske er evnen til at give og modtage kærlighed det eneste nogenlunde konsistente.
Jeg går ind for ydmygelse og visdommeliggørelse af kærligheden - her passer guddommeliggørelse udmærket fint i Helvede!!!

Måske er pointen netop, at jeg ikke vil definere kærligheden mere end det. Måske kærligheden står som en jætte, ja som hele universet ved siden at mig lige nu og griner og spørger, om jeg kender den der vittighed om myren der binder an med at tage kvælertag på en elefant.
Let the Elephant live an othert day.

Så er der kræs for ulvehunde online, bare lidt.