Normalt undgår jeg konfrontationer - for jeg kan ikke holde tårerne tilbage. Men sagen mellem min far, hans kæreste og min søster var noget der påvirkede mig dybt. I første omgang ringede jeg til min mor for at få bekræftigelse på det Lonnie havde fortalt. Hun fortalte at det hele var sandt. At hun selv havde været hjemme og hente Lonnie og stået for neden i gangen da Anke i fuldskab kaldte Lonnie for luder og sagde at hun skulle have tæsk. At far havde været dér og hørt det. Jeg kan slet ikke forstå det. At min far bare kan acceptere det. Og det påvirker weekendens kommende arrangement, min farmos fødselsdag på Hotel.
Jeg ringede til min far da jeg ikke kunne tro at han bare ignorede den slags. Vi endte med at komme op og skændes. Jeg endte med at sige min mening. Bad. Tror aldrig at jeg har skændtes med min far før.
Han ikke bare accepterede hvad Anke havde gjort, han forsvarede det med at Lonnie ikke holdt sine aftaler og havde nogle meninger om hvordan han skulle leve sit liv og ikke mindst havde der vist været en situation hvor min søster havde "plattet" nogle af Ankes venner sagde min far. Som værende min fars andet barn har jeg nok også nogle meninger om at det med at gå på værtshus hver aften ikke lige er den perfekte livsstil. Jeg kender både min søster og min far vil jeg mene. Eller.. ved hvordan min søster er at bo sammen med og hvordan min far er at have som far. Min far kender jeg efterhånden ikke længere indser jeg. Troede ikke at han ville forsvare at Anke kaldte Lonnie luder. Men det gjorde han. Han sagde faktisk at det var hun. En "platte-luder" eller noget. "Platte" er ikke lige et ord jeg kender. Han forklarede at det var noget med at Lonnie havde spurgt efter penge hos de her mennesker eller noget. Den del tror jeg egentlig på. Jeg synes det er for langt ude at kalde nogen luder. Men hun truede også med at smadre Lonnie. I min fars ord blev det til at love hende røvfuld, men anyways er det mere end jeg kan tage. Især da han sagde at det skulle han selv have gjort eller ville havde gjort. Spurgte om jeg aldrig havde lovet nogen øretæver? Nej, det har jeg da ved gud ikke! Det er da ikke normalt! Jeg synes bare ikke at det kan retfærdiggøres eller forsvares. Han talte om at nu hvor hun boede gratis i hans hus... Det er din datter for helvede da! Han kunne høre at jeg græd. Det gjorde ondt at indse at sin far er på den måde. Egoistisk og med nogle holdninger der ligger så langt væk fra mine. Han talte om hvor meget det pissede ham af at have Lonnie boende. At jeg selv skulle prøve det. Kære far, jeg har boet sammen med Lonnie det meste af mit liv. Langt mere end du har. Jeg ved hvem hun er og ja, hun overholder ikke altid aftalerne men der har du også så langt fra gjort op gennem vores barndom. Hvem var hun at forsøge at bestemme over hans liv? Man plejer faktisk normalt at prøve at vise sig som et godt eksempel når man får børn. Ikke drikke sig en kæp i øret som 50-årig.
Jeg fortalte ham at Lonnie ikke havde det godt. Han sagde at det var meningen. Han var sur over at hun havde "hældt vand ud af ørene" til farmor omkring det. Jeg tror faktisk at jeg opfordrede hende til det.
Jeg sagde at hvis Lonnie ikke ville komme hvis Anke kom, så burde Anke ikke komme. Han lagde på.

Onsdag - ikke langt fra lørdag. Hvordan bliver den fest overhovedet? Kan jeg overhovedet se ham i øjnene? Undgår vi hinanden hele aftenen? Jeg havde oprindeligt glædet mig til at se ham. Nu har jeg mest lyst til at melde at jeg ikke har en far længere. Men man skal ikke overdrive. Man skal heller ikke altid være passiv. Men min far kan kun se sin egen side af tingene.
Jeg endte med at fortælle ham at jeg godt kunne forstå at Lonnie ikke ville komme når Anke kom og