Sikke dog en dejlig dag i går - så fyldt med oplevelser..!
Jeg tog lidt tidligt fri fra arbejdet, og tog med toget mod Hinnerup ved godt 14-tiden. Vel ankommet dertil samlede Peter mig op ved banegården, og som sædvanlig var gensynsglæden bare stor - vi har jo ikke set hinanen siden søndag, så det føltes som evigheder siden..!
Vi brugte en times tid på bare at nyde hinanden og det gode vejr på et tæppe i skovkanten, inden vi tog videre for at besøge en pige, især Peter kender fra Dotts.dk. Hun er lige flyttet ud af et parforhold og havde brug for en handy-man til lidt praktiske ting, og Peter er jo altid klar til at tilbyde sin hjælp, når folk er i nød..))) Vi havde et par hyggelige timer der med god snak mens Peter hængte lamper, gardiner og billeder op, og vi endte med at få en dejlig aftensmad.
Derefter tog vi sammen afsted til Århus for at høre foredrag om assertion med Dott. Vi kom afsted i sidste øjeblik, så det gik bare afsted i fuld fart af små og store veje, vi aldrig selv kunne ha' fundet, og vi ankom sådan lige i allersidste øjeblik til stedet, hvor vi skulle høre Dotts kloge ord.
Jeg havde skrevet lidt sammen med Volapyk om dette foredrag, og om at det kune være lidt sjovt, om vi kunne mødes der og hilse på hinanden. Da vi jo kom efter alle andre, kunne jeg i ro og mag under hele foredraget sidde og kikke mig omkring, men jeg behøvede det ikke længe, kun en enkelt pige, lignede det billede, jeg kender af hende, så jeg var ikke i tvivl.
Foredraget om assertion var knaldgodt - Dott er bare god til at forklare og komme med eksempler osv, så det var virkelig en god oplevelse i sig selv.
Efter foredraget rejste jeg mig strakt og fandt frem til Volapyk, jeg kunne godt se, hun var lidt nervøs og beklemt ved situationen, men var der andet at gøre end at gi' et knus ? Nej vel ? Hun er bare en sød og dejlig pige, præcis som jeg har forestillet mig det hele tiden, mens vi har kendt hinanden herinde fra Pennen.
Der var tid til en kop kaffe og lidt snak efterfølgende, så det var jo dejligt også at få hilst rigtigt på Dott og flere andre, der var tilstede. Til slut kørte Peter og jeg Volapyk til hendes hjem og tog afsked med lovning om, at vi bestemt snart vil ses igen.. Da vi jo begge kender Kirstine herfra, skulle jeg måske arrangere en "tøse-dag" på et tidspunkt..??? Det kunne være ret hyggeligt tror jeg. Peter skal jo alligevel snart igang med alle hundekonkurrancerne, og så får jeg jo masser af "fridage", som bl.a. kunne bruges på denne måde.
Vel hjemme hos mig i aftes efter en lang og indholdsrig dag, fik vi lige en smule natmad og så ellers bare på hovedet i seng. Peter havde valgt at afspadsere et par timer her på morgenstunden, og jeg valgte at komme lidt for sent på arbejde, så det har bare været en skøn morgen.
Jeg elsker at vågne op og se ham som det allerførste, når jeg åbner mine øjne - og når han bare ligger der ved min side med et søvnigt smil, ja så synes jeg næsten ikke jeg kan forlange mere at livet..
Solen skinner og det er forår..!
Kærligst
Wildrose
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
en skøn og forunderlig dag... er publiceret
20/03-2003 10:13 af
wildrose.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.