Ved ikke om det er fordi, det er vinter - men jeg føler mig nede i øjeblikket! Egentlig plejer jeg nu ikke at være sådan videre påvirket af vejret (anden end den typiske smerte i knæet, når vejret skifter).. Så det er nok ikke det. Men jeg er ikke på toppen, det er helt sikkert. Jeg kan gå rundt og have det ok, og så lige pludseligt får jeg det, som har jeg lyst til at tude. Så ville jeg ønske, jeg var 3 år igen, og jeg kunne putte mig i en eller andens arme, der ville ae mig over håret og sige, at alt nok skal gå godt igen....

Jeg har ikke rigtigt lyst til at gå på arbejde. Ved ikke om det er derude, årsagen skal findes. Jeg har altid været glad for mit arbejde og altid glædet mig til at møde. Men sådan er det ikke mere. Lige nu vil jeg hellere blive hjemme. Jeg tager ikke engang med til julefrokosten i år. MIG - der ikke alene altid har været selvskrevet, men altid er med til at banke en stemning op, og jeg der for en gangs skyld ville kunne sætte mig tilbage i sædet og nyde, i stedet for at være den, der skal stå for alting. Men jeg gider ikke! Jeg gider simpelthen ikke!!! Så jeg melder mig ikke til. Ved godt det vil betyde en masse kommentarer om, at jeg så nok er gravid - men det er jeg ikke.. Så må de tro på den eller lade være - tiden vil jo ligesom give mig ret!

Synes bare ikke der er den stemning på jobbet, som der var engang. Det er ikke sjovt mere. Vi griner ikke mere. Der er ikke ret meget andet end brok - og jeg er selv faldet med i det hul. Af og til sætter jeg mig i helt andet lokale for mig selv i pauserne, fordi jeg ikke gider det brok (herunder også fra mig selv, for jeg går med på den - er somend ikke et hak bedre end alle de andre) Jeg savner at grine. Jeg savner dengang vi kunne putte en potteplante i en andens taske (ikke noget med at hælde jordet ud, bare sætte en potteplante i tasken) fordi det er sjovt at se, når folk åbner tasken og ser en potteplante. Sådan noget ligegyldigt fis med hinanden - det gør vi aldrig mere... Og det er en skam....

Der er sket mange forandringer på arbejdet. Nye leder er ikke lige sådan til pjank og pjat - humor er så meget spildt på ham.. Det hjælper ligesom ikke på det. Og de sidste nyankomne er ikke ligefrem omvandrende humørbomber...
Jeg føler vel bare ikke rigtigt, at jeg har en plads længere. At jeg hører til..Måske er det på tide at skifte arbejdsplads - men så skal jeg nok lige først have afgjort med mig selv, om vi skal have barn nr. 2, for så vil det nok være en god ide at gør det inden. En god lang barselsorlov ville i sig selv måske gøre underværker..
Men i første omgang glæder jeg mig bare til lidt juleferie...