Jeg har haft en datingprofil - i to dage så blev den slettet. Jeg hyggede mig med nogle veninder forleden aften og så vidste min ene veninde en datingside, hvor man kunne stemme på folk om hvor hotte de var. Hun var blevet stemt til at være rigtig hot, så vi fik lige lyst til selv at prøve, bare for at se hvor hotte vi nu engang er.
Jeg kaldte med Slutty-G fordi jeg nogle gange bliver kaldt det som et kælenavn af nogle af mine veninder - det er en lang historie hvorfor, men pointen var at det var det første jeg kom til at tænke på, og så var det lidt kinky når jeg nu skulle prøve netdating sådan rent for sjov.
Jeg har jo en kæreste, men eftersom det udelukkende var for sjov og for at få et selvtillidsboost og et godt grin så blev jeg presset af de andre til at skrive jeg er single.
Sikke hot jeg er. Jeg var mere hot end mine veninder. Jeg blev lynhurtigt skudt ind på toplisten over sidens hotteste piger. Det gav selvfølgelig rigtig meget selvtillid. Og brevene. Nøj, hvor var der mange. Der var mange af den slags som man bare kunne se blev copy-pasted fra den enes indbakke til den næste, men der var også nogle sjove og nogle lidt frække ind i mellem.
Det sidste fik de andre ikke rigtig - men det er vel hvad man kan forvente, når man kalder sig Slutty-G.
Det var i hvert fald skide skægt, men som sagt har vi allerede slettet vores profiler igen. Da vi havde fået det største selvtillidsboost var sensationen i det ligesom væk, og budskabet er sivet ind. Jeg behøver ikke være bange for ikke at kunne score, hvis jeg skulle gå hen og blive single.

Jeg skal skrive to stile i dag. Engelsk og dansk. Spørg mig om jeg gider? Men jeg kunne jo bare have skrevet dem lidt før. Det er mig selv der har udskudt dem selvom jeg prøvede at starte på dem allerede mandag i sidste uge. Dovenskaben længe leve! Der har bare været så meget andet spændende at tage sig til, og for at være helt ærlig, så er jeg lidt bange for at miste noget på den sociale front, hvis jeg ikke er med hele tiden.
Nogle gange er jeg bare lidt bange for at blive glemt, og at jeg så lægger mærke til hvor ubetydelig jeg er. Hvis man ikke er der for folk finder de jo bare nogle andre at være sammen med - og det kan jeg ikke lige magte. Jeg føler mig bare ikke så sikker på mine venner mere. Der var engang hvor alle bare rendte i røven på mig, men nu har folk ligesom trukket sig lidt tilbage, så jeg virkelig føler, at jeg må holde mig til, hvis jeg vil kunne kalde mig deres ven endnu.

Ej pjat med mig. Mine venner holder af mig. Jeg er ikke blevet en af de der kæreste-kedelige typer, som folk alligevel ikke regner med gider være med.

Jeg er også næsten færdig med at skrive engelsk. Det er min danske stil der nager mig. Jeg skal skrive et essay, og jeg hader at skrive sådan en sludder for en sladder. Jeg vil gerne have noget med indhold i og noget at forholde mig til. Det virker selvfølgelig lidt ironisk når jeg nu gider at plaprer løs om mine tanker her på siden, men altså når jeg skal skrive stil så må det gerne være seriøst.
Jeg skal skrive om min hjemstavn. Jeg har sgu ikke noget hjem. Jeg er flyttet næsten hvert år i de sidste 7 år, så jeg ved ikke hvor jeg hører til. Det kunne jeg selvfølgelig vælge at skrive om, men jeg hader at virke super trist og negativ, og det kunne det nemt gå hen og blive.
Sådan rigtig - snøft - jeg har ikke noget hjeeeeeem! buhuuuu!
Det magter jeg altså ikke.