Det er så lang tid siden jeg har skrevet.

Det har været hektisk...der har været rigtig meget om mine ører.

1: Jeg er startet på mit studie.

2: Jeg er flyttet ind i min nye lejlighed.

Det er to gode ting der er sket men to store ting i mit univers.

Studiet er godt. Jeg nyder at udfordre min hjerne igen og tage ny visdom til mig. Det var slet ikke så slemt at begynde, som jeg fik manet det op til. Hurtigt fandt jeg min rytme og følte stor succes ved at kunne finde ud af tingene. Niveauet veksler mellem at være enormt let til svært og det passer mig glimrende. Jeg har mod på det og ser mig selv gennemføre. Denne gang vil det lykkedes mig!

Min lejlighed er bare så hyggelig. Emil og jeg har nu boet her i 14 dages tid og vi er begge ved at vænne os til at være her. Han har selvfølgelig reageret og måden har været, at han er enormt morsyg. Det er ok og jeg ved at han trænger til ekstra tryghed. Den får han. Han skubber L væk og det er hårdt for os alle. Men hvad skulle den lille fyr ellers gøre. Der er noget tillid der skal genvindes og arbejdet ligger hos L.

Vi bor på 5. sal! Jeg ved jeg vil vænne mig til turen op og sikkert få gode benmuskler med tiden. Jeg kunne mærke flytningen i hele kroppen flere dage efter. Her er træbjælker i loftet og det er lige mig. Vi har masser af plads; et lille værelse til Emil, et soveværelse til mig, en god stue, nyt køkken og stort badeværelse. Rent luksus i forhold til hvad jeg kom fra.
Jeg maler på livet løs og er ved at være færdig. Den eneste nitte, er at her stadig ikke er kommet noget komfur. Jeg har rykket adskillige gange og noget er gået galt da det skulle bestilles. Desværre er det ejendommen der skal stå for det så jeg har ingen kontrol over tingene og kan kun vente. Mest af alt tænker jeg, at de ikke kan finde nogen der gider at slæbe det helt op på 5. sal. I don´t know...bare det snart kommer så jeg kan lave rigtig MAD. Jeg er skide træt af rugbrød og pølse-risengrød!!!

Inden i har jeg det godt. Jeg ved at jeg oven i det hele skal til at arbejde med det sociale. Jo jeg har venner men bruger dem ikke nok. Jeg kommer ikke nok ud og er godt klar over hvor let det er at falde ned i isolationen. Jeg har ikke meget tid når skoledagen er slut, indkøb er overstået og Emil skal hentes. Men jeg må til at bruge den lidt bedre.

Vi ses stadig, L og jeg...men jeg ved ikke rigtigt. Han veksler stadig og gør mig forvirret. Nok som jeg føler vi er nær skubber han alt fra sig og smutter ind i sit virvar. Med mit nye og eget hjem, føler jeg mig ikke påvirket på samme måde mere. Måske grubler jeg bare over, om jeg sidder fast sammen med ham og om jeg ikke fortjener lidt igen for alt det jeg giver ud. Jeg ser andre mennesker - der også har børn - have det sjovt, blive begæret osv...

Nå! jeg havde besluttet at alt ikke skulle gå op i maler-arbejde, ravpluks og indretning. I dag skulle jeg skrive herinde og dermed få lukket lidt op for mig selv igen. Hermed gjort og hermed rart!