Hvem havde troet det?

Jeg sidder her i mit kosteskab til en "lejlighed", hører Tina Dickow, laver kanelsnegle til ungerne nede i vuggestuen og HYGGER MIG.

Jeg hygger mig.

Jeg har flyttet rundt på lidt ting, skruet et par hylder op, nusset og synes her er dejligt at være. Jeg har aldrig troet jeg kunne nå dertil hvor accepten ville blive SÅ stor og SÅ lettende.

Det hele letter faktisk lidt inden i mig. Jeg tænker mere og mere på hvad det er jeg sender ud og dermed modtager. Det er helt nyt for og DET VIRKER! Jo mere posivite tanker og energier (ja ja det lyder flagrende) jeg sender afsted fra mig selv, jo bedre får jeg det og jo lettere virker min verden.

Mange herfra "gården" flytter for tiden. Genboen som jeg sludrede lidt med, har fået lejlighed. Den generte nabo som bare skulle smiles lidt til, flytter i dag...og gutten fra genbos-gangen kom også smilende med en lejekontrakt. Det skal nok gå...og sikkert hurtigere end jeg tror.

Men det er OK at være her. Det er mit, jeg har det i fred og nu drejer det sig om Emil og mig. Jeg føler jeg har styr på lortet!

I morgen fylder han 2 år. Vennerne i vuggen skal have kanelsnegle.

"HUARHHHHH" siger Emil når han ser et flag. Ja HURRAHH for dig lille Emil.