Hmm ja jeg har ik skrevet dagbog i lang tid......Jeg har nok ik rigtig kunne se det givende i at skrive....Hvad skulle det hjælpe? Men det behøver jo ik hjælpe men måske bare det at turde skrive sine tanker ned og endnu bedre hvis nogen ville kommentere.

Men nu er der gået 5 år siden skilsmissen. I starten var jeg alt for såret til at turde binde mig til en mand igen...måske er jeg stadig såret, siden jeg er singel. Men min påstand er jo at hvis jeg møder den rigtige så har han tålmodighed til at vinde min tillid.

Jeg har ik datet så meget de sidste 2 år men mere set et par faste elskere. Det er ukompliceret og så har jeg været fri for at skulle beslutte om diverse date var værd at investere tid i.

Men jeg har besluttet at dette fårår der tager jeg dælme tyren ved hornene og forsøger at date igen.....alle som dater ved at der skal adskillige kys til før den rigtige frø er fundet. Så jeg vil gøre mine læber kysse klar og kaste mig ud i dating livet igen.

Om en måned skal jeg på højskole og håber at jeg møder en masse spændende mennesker som jeg vil holde kontakten med. Jeg trænger virkelig til nye mennesker i min omgangskreds.

På mit arbejde der er der kun 2 mænd som begge er gift og for det andet ingen af dem er slet ik min type. Ja det med type......Jeg er jo så forbandet kræsen...Men hvorfor slægge på kravene og så leve med en mand som man ik er helt og aldeles vild med? Næ nej jeg holder på mine drømme af en mand.

Det var lidt ord herfra ovenpå en pause på flere år......Måske skriver jeg igen.....Men som sagt så er der ik det store behov.