Suk. Nu har jeg prøvet materialismens vej, men det syntes bare så hult. Jeg er stolt af min lejlighed. Stolt af at jeg er nået så langt som til rent faktisk at gøre et hjem ud af det, men jeg får bare ikke samme kick ud af at indrette mit hjem med det nyeste geil.
Så ok. Materialisme er nu prøvet, og det er absolut ingenting for mig...
Så der røg endnu et pejlemærke.
Sjovt var det som følger:
Jeg var i Rigssalen for jehovas vidner, og på én eller anden måde ¨følte jeg at der var et eller andet her, som jeg burde undersøge. De har nogle svar, men det var ikke så meget svarene om Gud, og/eller andet overnaturligt. Det var simpelthen den filantropiske ånd, der fangede mig hos dem. Forestil dig mennesker, der ikke for at hverve medlemmer men for at gøre hvad de mener er godt, bruger MEGET af deres fritid på at forkynde, trykke materiale, give nødhjælp til folk, bygge huse og generelt hjælpe deres næste. Det gav god mening i den rigssal. Det var dog ikke Gud der var det interessante. Det var det gode Jehovas vidner førte med sig. Ja jeg ved der har været de der eksklussionssager, hvor familier har vendt rykken fuldstændigt til dem der faldt uden for familiens nåde, men spørgsmålet er om det ikke bare er en overdreven historie? Der har sikkert været en grund, en god hensigt bag det, men hvad ved jeg. Jeg får det jo kun fra mediernes side.
Åh hvor har jeg dog savnet fyldepennen. Jeg har savnet at skrive mine tanker herinde, så så meget er sket siden sidst.
Jeg har i længere tid nu, været fuldstændig rodløs. Så jeg satte mig et mål om at NU skulle være nu hvor jeg ville tjene mange penge og blive rig. Så pludselig, fik jeg 10.000 kr. bare sådan ud af den blå luft, og jeg har ingen anelse om hvordan et stort tal på min bankkonto kunne gøre mig den mindste smule lykkelig...
Ja 10k er mange penge for mig, men jeg kan ikke siges at være synderligt glad nu.
Jeg mangler fulfillment. Jeg mangler at føle mig... realiserende. Jeg mangler et mål at kæmpe hen mod. Jeg føler det som om jeg griber efter strå. Ah! Jeg har forbilleder ja, det har jeg. S har jo sit enestående formål i livet om at skabe, livgive, perfektionere og opfinde kunstneriske scener i 3d. Bare et enkelt fast mål som hans, kan drive ham herfra og til himlen, hvis blot han ikke mister synet med vejen.
Jeg troede penge kunne blive et mål i sig selv. Men jeg forbinder ikke umiddelbart lykke med store sorte tal på en konto.
Hvad jeg gerne vil have er en muse. En engels kærlige udstrakte hånd, der nænsomt peger mig i den generelle retning af hvordan jeg kan blive lykkelig.
suk.
Åh min engel
åh min muse
vis dig for mig
og giv mig et tegn.
Jakob S. Arndal
-Tanker om livet
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Materialisme, Jehovahs Vidner og den tabte muse er publiceret
08/11-2008 13:00 af
Jakob Arndal (Takana).
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.