Jeg har snart tre små tekster klar til fyldepennen. Jeg jubler indeni. En storm af motivation har overtaget mig, og fået mig til at glemme alverdens gøremål, men det er okay. Jeg har tre tekster klar!

Måske er alenetid en motivationsfaktor. Det improviserede mini-kollektiv, som jeg bor i for tiden, er blevet udrenset. Alle er taget ud i verden for at tage sig af vigtige foretagender, og jeg er alene tilbage og nyder stilheden. Da kæresten tog afsted på ”forretningsrejse” forleden dag, havde jeg dog lyst til at kravle ind i hans bryst, og ligge mig godt til rette lige til venstre for hjertet. Jeg fornemmede klart, at han havde lyst til præcis det samme. Mit hjerte bliver helt tummelumsk ved tanken om, at vi stadig har det på denne måde…

Udover stilheden (hvis vi lige ser bort fra de højtråbende naboer) nyder jeg også min egen orden. Jeg er organisationsmenneske med gigant O. Jeg ELSKER når alt er på sin rette plads. Mærkeligt neurotisk. Jeg har dog efter flere års kamp opgivet at opretholde denne orden i dagligdagen, for sjovt nok synes andre mennesker (især kæresten) ikke at det sted, jeg finder ”det naturlige opholdssted for ting1” er ”det naturlige opholdssted for ting1”. Han synes, der er 5-10 naturlige opholdssteder for ting1. Efter 7 år har vi vist fundet et kompromis på 2-3 steder. Men de næste tre dage er alt på sin plads! Det kan jeg så nyde i stilhed… :o)

Ellers er min mission for tiden at opbygge et nyt liv i en gammel kulisse. Tilbagekomsten til fødebyen er blevet fejret med en masse spontane besøg hos familie og venner. Det har været skønt. Det er dog også blevet åbenbart, at selv om mine venskaber her er gamle, afprøvede, dybe og trygge, så er der ikke så mange, som der var engang. Jeg mangler simpelthen en bekendtskabskreds. Alle de perifere venskaber er røget i svinget efter flere års fravær. Weekendbesøgene blev hurtigt selektive i forhold til hvem, der fik del i vores dyrebare tid. Så der røg et par stykker. Og så er der alle dem, som selv er flyttet i mellemtiden. Nogle havde man fået et flyttebrev fra, andre havde selv valgt modtagerne selektivt ud. Det er selvfølgelig trist, men naturligt, og giver mig nu muligheden for at udfylde mit liv med nye venskaber. Gad vide hvem der bider på?

Denne weekend skal dog bruges til at hygge med de venner, som jeg nu har efterladt. Afsavn vil vel altid være en del af livet. Tænk at få alt?

Jeg vil op på hesten og ud i stormen.
/R