Hvordan kan sølle tre varslede feriedage få opgaverne til at hobe sig op på bordet? I mit job har det altid været sådan at ferie blot betød mere arbejde ugen før og mere arbejde ugen efter, men dette er da ekstremt. Så min lørdag, tjah, bliver vist til en mandag.
Men ikke mere brok herfra, for jeg mærker en tilfredshed brede sig i kroppen. At 8-16 har været 7.30-19 de sidste par dage, gør mig intet, og det må klart være udtryk for en vis tilfredsstillelse i jobbet. At en mail fra mine tidligere kollegaer med overskriften ”vi savner dig – hvornår kommer du tilbage?”, blot fik mig til at indse, at det ville jeg slet ikke overveje, siger også en del. At jeg lørdag aften skal tilbringe kvalitetstid med mine ældste og bedste venner, uden at skulle planlægge rejse tur-retur og overnatning, giver helt sikker også udslag på tilfredsheds-barometeret. At jeg har mødt nye sjove mennesker som gider dyrke sport med mig og tage en enkelt øl bagefter, tilfredsstiller et af mine helt elementære behov. At kæresten og jeg dyrker usikker sex med vilje og vil begynde at kigge nærmere på de huse, vi har gennemsurfet på nettet, viser fremdrift i stilstanden. Lige nu, lige her, er jeg tilfreds. Tilfreds i øjeblikket. Skøn fornemmelse.