KÆre dagbog!!

For tiden når jeg vil indo g skrive til dig, så logger jeg ind men når jeg sidder og vil skrive til dig så bliver jeg tom.. Ikke for ord men for alt andet..

Igår så jeg noget i fjernsynet, noget om børn kom på buutcamp... De gjorde deres forældre stolte.. Deres forældre var stolte af dem.. Hmmmm min mor har aldrig vist at hun har været stolt af mig, en gang sidste år da min søster oplevede noget godt i sin uddannelse, så var min mor den første der skulle frem med det, så meget at min bedstefar blev stolt af hende.. Bedstefar har aldrig været stolt af mig, og da søs fik kørerkort ja så var mor også pave stolt over det... Det er sjovt, detl igner lidt jalousi, men hvorfor skulle jeg blive jaloux på min søster, jeg ved da godt de er stolte af hende men hun gør det jo ikke for at de sakl være stolte af hende, hun gør det for sig selv.. Det er mærkeligt jeg har ikke tænkt sådan før.. Jeg elsker min søster meget højt, og ville gå gennem ild og vand for hende.. Men jeg vil også gøre mor stolt.. Hvordan gør jeg det??? Når der sker noget i min søsters liv så er det altid mig hun ringer først til.. Jeg er da også stolt af hende, men er jeg jaloux på hende.. Nej kan jeg være det??????????????????????????????

Det er svært at svare på, måske er jeg lidt, for jeg vil jo også gerne vise jeg kan noget... Jeg har ikke haft det nemt i livet det ved jeg da godt, men lige frem at være jaloux på min søster... Nej det kan jeg ikke være.. Men hvad er jeg så??? hvad er det der sker med mig.. Lige pludselig vil jeg vise hele verden jeg dur til noget, jeg vil også vise familien noget de kan være stolte af.. MEN HVAD??????

----------------------------------------

Snakkede lidt med mor idag, men bare lidt overfaldisk, hun sagde ikke hvornår de kom men regner nu heller ikke med at hun kommer herop... Hun lod til at hun havde det godt, men jeg ved det ikke, men så igen jeg spurgte hende jo heller ikke :o)..

----------------------------------------

Forresten søde, du skriver ikke til mig mere??? Hvad er der sket, jeg savner du skriver til mig, men det føltes forkert for da jeg startede med at skrive om min mor og ikke mig selv, ja så stoppede du md at skrive til mig, det var jo ikke meningen, jeg har stadig brug for dine ord, også selvom det bare var "hvor er jeg glad for at se du stadig er herinde!!!" Det er nok.. Jeg har mistet rigtig mange mennesker.. Jeg tør ikke kalde dem venner, når jeg gør det så ender det altid galt.. Kære dig.. Jeg ved godt at jeg selv flyttede herop, men det fortryder jeg heller ikke, jeg har lært mig selv at kende lidt bedre.. Men det såre mig at du stopper med at skrive.. Jeg tør heller ikke kalde dig ven, sorry men det tør jeg altså ikke, for hvis du har valgt at vi ikke skal tale sammen med ja så er man jo ikke lige frem venner mere eller er man???

Jeg vil gå mig en tur...

Knuz...