Så forvirrende weekend!

Emil er blevet single, men jeg er ikke engang glad. Hvad fanden vil jeg egentligt med ham?.. Jeg gider vist ikke rigtig være kærester med ham mere, så det var mere sikkert for mig, dengang han bare havde kæreste på. Nu er han single, fri på markedet osv - men nu gider jeg ham sgu ikke?

Det er alt for kompliceret at have en kæreste så langt væk?

Jeg har bare en million dårlige undskyldningen for, hvorfor jeg aldrig har kæreste på.
Jeg gider det jo bare ikke, så simpelt er det faktisk, men det er svært for resten af verden at forstå.

Det virker som om alle mennesker bare går rundt og håber på at få en kæreste, og når de er slået op med kæresten, gælder det bare om at finde en ny, ligeså snart man er klar.

Jeg har kun været rigtig forelsket to gange i mit liv, så jeg har kun haft to rigtige kærester.
Bortset fra min sommerforelskelse i Emil, hvor jeg var i USA, og han var i Danmark, men vi blev på grund af fysiske afstande aldrig kærester, og da jeg kom tilbage til Danmark, var forelskelsen væk..

Min pointe er vel bare, at jeg ikke gider rende rundt og lege kærester med alle min flirter, når jeg ved, at jeg bliver træt af dem efter en måned.. For det gør jeg alligevel altid.

Jeg har også snakket med Pjok igen! Fuck, det er længe siden, og så alligevel ikke, men vores liv udvikler sig bare i stik modsatte retning, så ligesnart vi ikke har hørt fra hinanden i nogle måneder virker det som år.
Han har åbenbart haft en deprission, og lige nu tjener han bare penge, så han kan komme ud at rejse med Cai.

Jeg er lidt jaloux. Jeg plejede at være hans sweetheart - så flyttede jeg på efterskole, og vi fik nye venner, og vores venskab gik lidt på standby.
Jeg har haft en milliard venner efter ham (sådan føles det i hvert fald), men jeg har ikke fundet hans lige mand. Der er bare ingen som ham!

Selvom jeg måske ikke er forelsket i ham mere, så virker det som om, jeg sammenligner alle nye fyre jeg er sammen med med ham, og så gider jeg dem ikke alligevel, fordi de ikke er ligeså gode som ham..

Fuck man, vi var perfekte sammen.. Hvorfor så man det ikke dengang man havde ham, så man aldrig var forsvundet ud af hans liv?

Nu bor han sammen med Cai.. Det skulle have været mig. Det skulle have været mig, der boede sammen med ham, og mig der skulle rejse verden rundt sammen med ham.. men det bliver det ikke, for jeg er stuck på gymnasiet - og i baghovedet ved jeg godt, at jeg skal til at tage en ungdomsuddannelse, mens jeg stadig er ung..

Livet er bare en fantasi sammen med ham..
Jeg har syntes, mit liv var perfekt indtil i går. Nu kan jeg sammenligne det med det liv, jeg havde sammen med ham engang, og jeg kan sammenligne det med det liv han har nu, og så virker mit liv så normalt og sort og hvidt.. Øv, øv..

Kenneth skrider måske ud af mit liv. Han er langt fra ligeså god som Pjok, men jeg kommer til at savne ham.
Jeg vil gerne prøve at holde fat i ham, men jeg tror, det er for sent.
I stedet for at have tænkt, fuck hvor er han blevet sur og nederen, så skulle jeg nok have taget det som et tegn på et problem - det var bare så svært at forestille sig, at folk kunne have et problem i min lille perfekte verden, men det kan man åbenbart!?