Puha, hvor jeg dog ynker for tiden, men jeg ved jo udemærket godt, at livet går op og ned i perioder, og lige for tiden er jeg bare lidt under mit normale gennemsnit som en lalleglad og fjollet pige..
Jeg er faktisk gået i seng, for jeg orker ikke at snakke med mennesker i dag. Jeg har snot i ørene, så jeg kan ikke høre noget, hvis jeg sidder og snakker med folk i grupper på mere end 2 personer, og jeg er hæs og forkølet, så folk fatter ikke rigtig, hvad jeg siger.
Problemet er selvfølgelig bare, at jeg faktisk ikke er træt.
Jeg gik i seng i eftermiddags, som jeg havde truet med at gøre, men jeg vågnede 45 minutter efter, fordi jeg snorkede så meget pga. tilstoppede luftveje. Haha!!
Jeg plejer ellers godt at kunne sove sammen med mine venner og veninder, der snkorker, men når jeg selv gør det, kan jeg åbenbart ikke sove - gad vide om jeg er vågnet pga mangel på luft.
Jeg var i hvert fald helt svedig, ør i hovedet, og snotten var faretruende tæt på at komme ud af min næse, så jeg opgav at sove.
Jeg har kigget lidt på, hvordan og hvornår jeg skal søge SU. Det er noget med 3 måneder før, jeg skal have penge første gang, men så skal jeg søge i juni, og det er jo midt i sommerferien, så gad vide om min kommende skoles kontor behandler SU sager eller om de har lukket? Jeg skulle jo nødigt snydes for SU de første tre måneder! Så overlever jeg ganske enkelt ikke!
Det er også fandens kompliceret, fordi jeg er under 20 år, men er flyttet hjemmefra og derfor skal have udeboende SU. Meget komplicerede regler. Især ens hjerne arbejder en smule langsommere pga tilstoppelse.
Jeg er virkelig ræd for at stoppe på min højskole lige nu. Jeg har lige vænnet mig til et helt anderledes miljø, hvor tolerencen er lavere og jargonen er hårdere.
Da jeg var på festival i weekenden og mødte en del af mine gamle efterskolevenner, kunne jeg godt mærke, at jeg bruger mere ligetil ord, og at jeg i det hele taget ikke rigtig kan snakke med om verdenssituationen og på den formelle snak.
Folk fra forskellige miljøer opføre sig anderledes, og jeg har måtte sande, at jeg selv forandre mig, alt efter hvilket miljø jeg befinder mig i.
Jeg er blevet ret vild med pulversuppe med kartoffel/porre smag. Det virker helt sindssygt, men det er fantastisk lækkert, og det har virkelig reddet min stemme, og gjort den en hel del bedre i løbet af dagen. Jeg sidder med mit andet glas suppe på en dag lige nu. Feder pulversuppe?!
Jeg går i hvert fald udfra, at det er bedre end den pose mikroovns-popcorn, jeg også har lyst til lige nu.
Mine tanker flyver lystigt igennem mit hovede. Jeg kan godt mærke, at jeg har været en smule reserveret i dag, for alle de tanker, jeg af gode grunde, ikke har fået delt med andre i dagens løb, hober sig op i mit hovede.
Jeg må hellere ligge mig i min seng og slappe af med en af de film, jeg har lånt af Sisse.
Godnat..
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Jeg er blevet dummere er publiceret
29/05-2007 22:49 af
TeChnObaBeN.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.