Jeg lader th være. Han han skrive engang når han har lyst, når han har tid til det. Når han er der 100%. Det hele skal ikke være en omgang lort, og lidt plads plejer at hjælpe for både mig og ham.
Plads, hvad fanden snakker jeg om? Vi ses to gange i ugen. Vi ringer aldrig sammen. Men så skriver jeg, søde godnatbeskeder, og vi taler om vind og vejr i løbet af dagen og i løbet af i morgen. Kunne gemme de sammme beskeder som standard og bruge dem. Jeg kunnne sige det samme når vi mødes på stationen for at komme hjem til en af os. Det er fint. Det er rutiner. Men plads bliver rart. Selvfølgelig snakker vi om nye ting, klart, der er hele tiden noget, men det var rart ikke at skrive til ham i nat kl 6.15 da jeg kom bacardi hjem fra byen. Selv om jeg havde lyst, men tækte bare at det kunne være lige meget, at jeg lige så godt kunne sove bare.
Vi lukkede det ene diskotek og det andet og så tog vi hjem. Det blev vi jo nødt til. Var også ved at være smadret i fødderne på grund af mine røvhøje stilleter. Mine fødder er ødelagt i dag, kan jeg da lige se. Kun lige et par steder hvor skinet er røget af. Damn.

Fortalte Be om line. Det hjalp på det hele, det er rart at få det sagt til en der kender mig og kender th. Aldrig om han ville gøre det. Jeg ved det godt, han må bare heller ikk forelske sig i hende. Han skal blive hos mig.
"Hvorfor skulle jeg ikke være ægte kærlighed værd" ?

Der er ikke noget bedre end når vi ligger i sengen, og jeg tager hans arm og fører den rundt om bag mit hoved og at jeg så ligger der i krogen. Mellem hans arm, på hans bryst. Jeg kunne ligge der i flere årtier.

Av det gør da faktisk ondt i den fød, forsatan man kan jo næsten se helt ind til kødet.