Jeg ved godt hvorfor jeg er så bange. Det er fordi det er blevet kedelig. Jeg forelskede mig så dybt, så groft, så dyrisk i en fremmed. Jeg stolede på ham uden nogen anelse om hvem han var, men fordi det var anerledes. Jeg tog ham med hjem. Jeg lod ham vågne op i min seng. Jeg talte med ham selv om jeg var morgengrim, jeg kyssede ham. Jeg elskede med ham. Og så blev det hele lidt hverdag hen ad vejen. Nu er det kun tantekys offentlig, det sker en gang i mellem at jeg får et seriøst vildt kys. Sådan et fyldt med begær. Det er dejligt at det hele er så afslappet, men jeg mangler det vilde begær. Det at det hele er nyt. Må prøve noget nyt med ham. Tage ud at stå på skøjter. Gå i biografen. Spille badminton med ham. Et eller andet. Der må kunne ske et eller andet.