Jeg kan ikke samle tankerne lige nu, det er lidt noget møg, da jeg er midt i en opgave som jeg skal have læst inden eksamen i morgen - mangler kun 40 sider...

Jeg har gået og været lidt mærkelig de sidste par dage, siden søndag.
Jeg var ude hos min mormor i søndags, en tradition hun har stablet på benene - sidste søndag i hver måned. Hun talte om sin bror (der er død) som havde skizofreni. Hun holdt meget af ham, men han havde det med at høre stemmer, se ting og forfølgelsestanker. Hun fortalte at skizofreni er arvelig, så hun har gået og kigget på familien, også mig, for at se om nogen skulle vise tegn på noget. I mit hoved var skizofreni på det tidspunkt personlighedsspaltning ala Jeg, mig og Irene. Men nu har jeg læst noget mere om det. Måske fordi jeg synes det var noget mærkeligt noget med at min mormor kiggede efter skizofrene tegn på mig.
Jeg fandt ud af at der er forskellige former for skizofreni og at det ikke har noget med personlighedsspaltning at gøre, og ikke nødvendigvis betyder at man taler med fantasivenner.
Faktisk synes jeg at meget af det jeg læste under "almindelig skizofreni" passer på mig. Alt for meget. Jeg er ikke typen hvor en stemme i mit hoved eller tvangstanker fortæller mig at jeg kan redde min familie ved at slå dem ihjel - heldigvis, men jeg har meget andet.
For at starte med det underligste, har jeg set ting der ikke er der. Det er sket om natten, når jeg er træt, ofte når jeg lige er vågnet og ikke mere end et par sekunder. I starten troede jeg at jeg så spøgelser, men jeg har en meget biologisk tilgang til tingene, så i længden er jeg nået frem til at jeg ikke vågner så hurtigt, og det jeg ser er drøm blandet sammen med virkelighed. Det er ikke noget jeg tror på er rigtigt, men på den andenside skal der ikke så lidt til at fornægte sine øjne. Når man såadn vågner og ser en person, så er ens første indskyldelse at tro der er kommet en indbrudstyv ind i ens soveværelse. Men et blink og han er væk. Det tager dog et stykke tid før man er rolig igen.
Så er der forfølgelses-følelser. Det er igen ikke at jeg tror på at nogen gider beskæftige sig med at forfølge mig, men jeg kan alligevel godt begynde at tænke på, hvad hvis mod alle ods at jeg lever et liv som i "The Trueman-show"? Nå ja, igen, det er mit liv nok lidt for kedeligt til.

Så er der tankeforstyrrelser. Spring i emner, selvopfundne ord, tankestop og at tillæge ord en speciel betydning.
Generelt er min koncentration meget dårlig for tiden. Jeg har 117 ting i hovedet på en gang som jeg springer rundt i. Nogle gang midt i en samtale kan jeg bare ikke finde på noget at sige. Jeg er blank som var jeg til eksamen. Det med at tillæge ord en speciel betydning... tja, man skal jo tillæge ord en betydning. Så er der selvopfundne ord, men det er nok mere leg end alvor for mig. Jeg synes i det hele taget at sprog er interessant at lege med.

Så er der symptomer som depression, nedtrykthed, mangel på selvtillid og energi, passivitet, følelseforladigelse, social tilbagetrækning, apati, træthed, langsommelighed, manglende initiativ, tom og formålsløs adfærd, søvnforstyrrelser (i stor grad), undvigende adfærd, angst - alt sammen noget jeg oplever i mindre eller større grad af og til.

Nej, jeg er nok ikke skizofren, jeg er bare en almindelig der har lidt svært ved at overkomme mit liv.
Jeg tror derimod at min mormor er skizofren og jeg tror hun ved det.