Dejligt, at regnen holdt op tirsdag og vi kunne komme afsted på cykelferie. To voksne, to børn og en lille hund.
Vi kunne ikke finde vores telt, men lånte et der befandt sig i Kbh. Det nåede lige at komme med posten tirsdag morgen.

Første træk var ikke så langt for vi startede først om aftenen.
Vi fandt den omtalte teltplads, hvor der allerede var sat et telt op. Vi opdagede hurtigt at beboerne, tre fra sjælland,ikke var særlig interesserede i at snakke. Måske fordi de var i bil og egentlig slet ikke måtte bruge pladsen, der er forbeholdt folk på gåben, hest eller cykel.

Da solen var ved at gå ned, gik min søn og jeg en tur udover engen hvor den gamle vikingebro engang havde været. En tur på ca 1 km hver vej. På tilbagevejen begyndte "mosekonen at brygge" og inden vi nåede tilbage var vi helt indhyllet i tågen. Sønnen synes det var lidt uhyggeligt.

Næste dag gik turen til den gamle købmandsgård og videre gennem den utrolig smukke ådal til den store fredede hedeslette. Her fandt vi næste teltplads. Vand skulle hentes 1½ km væk og ellers var der kun en bålplads. Resten måtte vi selv finde ud af.

Men utrolig hyggeligt. Sønnen og jeg havde aftalt at vi skulle tage turen over heden til en af vores yndlingsvandreruter, som vi normalt kører i bil til.
Men pga det gode vejr mødte vi ret mange mennesker - og de ville gerne snakke, så turen tog mindst en time ekstra. Så vi var væk i over tre timer.

De andre havde ikke savnet os, så det var godt nok.

Tredje overnatningsplads i et område med masser af historie og nogle bemærkelsesværdige bygninger.

Turen gik videre af hedesletten. Pludselig kom vores lille hund -der ellers havde forholdt sig ret rolig i min cykelkurv - i tanke om at den i en fjern fortid havde været jagthund. Der kom nemlig en hare forbi. Og naturen gik over optugtelsen og hunden hoppede ud af cykelkurven. Øh- det var ike så godt for jeg havde jo tøjret den med en rem, der var sat i den sele som vi normalt går med hende i.
Så hang hun der, med meget såret jagtstolthed.
Jeg greb resolut ned og fik fat i selen, mens jeg forsøgte at stoppe cyklen. Det kunne jeg selvfølgelig ikke så det endte med at vi rodede rundt i en bunke på asfalten.
Hunden slap med skrækken. Jeg fik en hudafskrabning og fik slået det ene knæ. Lidt senere kunne jeg også mærke at jeg havde slået det andet ben for der var et kæmpe sort mærke.
Så det varer lige lidt, inden jeg skal gå i korte kjoler eller shorts, for jeg ligner stadig en regnbue.

Men til trods for et ømt knæ og nogle ret store bakker- opad. fandt vi langt om længe vores teltplads.
Her var der både toilet, bad og høns. Ren luksus.

Næste morgen gik turen så hjemad.

Men en spændende måde at holde ferie på. Og jeg fik lært at lave mad over bål.
Og fik erkendelse af, at jeg ikke er til bakker, men faktisk ret god til de lange seje træk.

Og nu er det så blevet hverdag igen og arbejdet kalder.

Men der kommer jo altid en ferie til så måske skulle man prøve noget nyt igen???