Kære DagBob

Warren Buffet, en temmeligt velhavende herre, har besluttet sig for at donere 85% af sin formue til verdens fattige. Helt uden pis...den slags kan godt få en klump frem i halsen på mig. Det er da for COOL, at nogen gider gøre det. Han er jo på ingen måde forpligtet til det, og han har vel både børn og børnebørn, antager jeg.

Jeg er på ingen måde rød. Jeg mener, at er du ressourcestærk, så skal du udnytte det alt hvad ud kan, og ikke skele til om andre ikke klarer sig lige så fint, det må være deres eget problem. Jeg er selvfølgelig fint tilfreds med at bo i et land hvor vi deles meget fint om byrderne, og det er gratis at gå i skole og blive syg. Det er i min verden den rigtige måde at gøre tingene på, men jeg har ingen som helst tanker i retning af, at dem der giver den gas, er dygtige og tjener virkeligt mange penge, bør dele ud af deres rigdomme.

Jeg synes det er umådeligt sympatisk, når en fyr som Bill Gates træder ind på scenen og gør alt det han nu render og gør, men han er ikke forpligtet til det i mine øjne. Så meget mere sympatisk er det bare.

Jeg ved godt, at når man har en formue på mere end...åhladosnubaresige 10 mia. kroner, så løber man næppe tør i hverken denne, eller den næste generation (især ikke hvis man bor et sted hvor biler ikke er så latterligt dyre), så egentlig kunne man godt sætte sig ned, være mavesur, og mene, at alle der ejer mere end 10 mia. kroner bør give resten væk. Men sådan spiller klaveret jo ikke. Hvorfor skulle de dog det? Hvem gider så egentlig gøre de ekstra indsatser? For ikke at tale om, at folk med store formuer investerer mange penge, og dermed er med til at skabe jobs og velfærd andre steder.

Never the less....hvis jeg en dag møder good old Warren, så får han sgu´ et kys lige midt på munden. Og Bill med iøvrigt. Han er også fed. Han er fandeme cool ham Warren der, og jeg vil håbe han starter en trend. Jeg vil inderligt håbe, at det bliver fashionabelt at give det meste af ens vanvittigt store formue videre til de fattige, for det kan da ikke være rigtigt, at vi lever i en verden, hvor hvert 7. menneske oplever sult hver dag? Tænk at vi overhovedet accepterer, at hvert 3. indbygger på et helt kontinent (Afrika) ikke har mad nok, til trods for, at vi globalt set producerer nok til at mætte os alle. Det er mig en gåde, og det endda selvom jeg er så borgerlig som man nu bliver.

Åh åh...nu bliver jeg varm her. Hvordan kan vi blive ved med at udforske rummet, poste milliarder af kroner i det lille eventyr, samtidig med at børn dør af sult hvert eneste minut? Hvor mange forældre ville prioritere at bilen blev tunet til at køre hurtigere, på bekostning af deres eget barns velvære? Uden at have børn selv, så gætter jeg på, at procentdelen er forsvindende lille.

Nå...jeg ville faktisk ikke brokke mig, jeg ville blot lette lidt på hatten, og hylde en stor stor mand, for en en stor stor gerning. Må hans plan komme til at gøre en forskel, hans gerninger blive inspiration for andre, og hans navn blive husket i mange generationer når han engang dør.

Bob - Imponeret som sjældent.