Hey dagbog, - jeg taber altid i virkeligheden..det er kun i spil jeg kan vinde. Jeg har den sidste tid tabt det meste, alt ligger i ruiner. Jeg har slet ikke lyst til at nævne det hele. Men alt slår fejl. Det er ikke for at være negativ, det er bare en konstatering!

Er nede på de flade såler
Kigger efter solens stråler.
Lys og mørke de er de samme
Livet har sin slidte ramme.

Mange ser mig på sin vej
Kigger men forstår mig ej
Mit hjerte er hvor jeg bor
Min skygge er mit talte ord.

- Jeg må vel på den igen, forsøge at rulle stenen op på bjerget. Ligesom jeg har gjort så maaange gange før..Hvorfor gør jeg det spørger jeg mig selv, - jeg har forsøgt at lade være..det er vel håbets skyld, -de bilder mig ind at der findes et håb..og det virker som opium, så jeg ruller til stadighed stenen op på bjerget..bare for at se den rulle ned igen. Den gamle historie, - mit liv i en nødeskal. Det er naivt og jeg ved jo bedre..men hvad kan jeg gøre, - det er måske en del af mit instinkt? Love me or leave, love me and leave me..in the end, its always the same..