Fantasisk..
Fik fri 5 timer før tid, hvilket betød jeg kan nå at hjælpe Benjamin inden min aftale med Louise.
Skylder big time for køkken hjælpen, og har den sidste uge haft vildt dårlig samvittighed over jeg var for bookket til at hjælpe ham når de passede i hans program.
Men om 20 minutter skal jeg ud til Benjamin og lege Gartner i hans have.
Ehm..
Måske jeg i virkeligheden bliver til mere besvær end til nogen hjælp.
Og så var det jo at jeg kom i tanke om jeg har en super veninde til den slags.
Louise er den FØDTE gartner (dyrepasser/blomsterbinder/dyrlæge/ - og hjernekirug... den sidste fordi hun er så lynende intelligent)
Og sørme så, om ikke skønne Louise var frisk.
Så nu er vi et haveteam på 4...
Er så glad for Benjamin og jeg kom over vores krise. For hvis man kan have en sjæleven - er han min!
Det er helt utroligt så forstående, hjælpsom - og bare helt fantastisk den fyr er!!!
Vi hyggede os også max i Tivoli i fredags til Beth Hart koncert.
Da vi sad i odin expressen og jeg skreg så højt at de små unger gloede underligt på mig ned gennem tunlen - grinede Benjamin og sagde: "Hahaha, jeg vil i Tivoli med dig HVER GANG nu! Du er min ynglings tivoli-partner"
Bagefter begav vi os op mod plænen, og pludselig mærker jeg en bestemt duft i mine næsebord... Eller STANK er måske nærmere ordet.
For jeg tænker: "Fy for helvede, her stinker af Thomas"
(Den mand tager BAD i sin pafume! Jeg forsøgte forgæves at forklare ham at det så bliver kvalmende, og på ingen måde sexet - men han lyttede aldrig!)
Jeg vender mig om for at se om Benjamin er med mig, og der´- lige ved siden af hinanden - står Benjamin og... tradadadaaa THOMAS!
Thomas´fede bulldog fjæs havde det store grødhoved begravet i sin telefon, og havde ikke set hverken Benjamin eller jeg.
Hurtigt flår jeg i Benjamin.
"Kom.. Vi skal væk!!! Det der´er Thomas!"
"Thomas? Din ex-kæreste?" spørger Benjamin, og begynder at glo dirkete på Thomas.
(Han har jo aldrig set ham - eftersom Thomas var grunden til Benjamin og jeg mistede kontakten)
Jeg flår Benjamin gennem mængden af mennesker - og vi nåede til et sikkert sted i midten, uden at behøve tænke mere på flommede fede Thomas nikkedukke...
Jeg endte med at blive halv stiv i Tivoli, mens jeg stod der og skrålede - mens jeg, hver gang der kom en sætning jeg ikke vidste hvordan skulle lyde, tog Benjamin i armen - og sagde: " Jeg ELSKER Beth Hart. Jeg er SÅ glad for du gad tage med!!!!
_____
Og så var det jeg havde skrevet en hel del mere i dette indlæg - men mit net gik ned og slettede alt det jeg ikke havde nået at gemme...suk
Kan ikke nå at skrive det om nu..
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Beth Hart & Benjamin er publiceret
20/06-2006 14:13 af
Anastasia.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.