19 år siden

Gode gerninger

Gnist...
Signe Unmack...
3 år siden
Lidt om hverdage.
Hanna Fink (...
6 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
7 år siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
12 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
10 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
15 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
5 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
10 år siden
Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Kære natbog (V) - at være...
Olivia Birch...
10 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
10 år siden
Svampe
Halina Abram...
7 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
11 år siden
Udstilling i Havnsø Havn.
Hanna Fink (...
10 år siden
Til dem der absolut ønske...
Daniel Stege...
5 måneder, 4 dage siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
9 år siden
Den røde djævel på min ene skulder må være faldet af. Nu er der kun den hvide engel tilbage. Og hun smiler så sødt, og får mig til at gøre gode ting. :-)

Forleden gik jeg en tur, selvom det blæste virkelig meget.
Da jeg kom forbi skolens boldbane stod der 2 små drenge bag hegnet og råbte i kor "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!" til alle de gik forbi.
Men folk vadede bare forbi, som om de ikke havde hørt dem.

Kunne jo godt forstå det. Lidt. For bolden blev grebet af blæsten hele tiden, og hver gang man bukkede sig ned efter den - ville den blæse et nyt sted hen.
Det ville jo næsten bringe børnene mentalt til cirkus Arena og deres klovne show.
Men da drengene så på mig, og igen råbte: "Vil du ikke være sød at give os vores bold?!", syntes jeg faktisk det var okay at være klovn for et øjeblik.

Så jeg sprang rundt efter den lede bold, og fik den endelig fanget.
Da jeg kastede den over hegnet, gjorde deres "TAK!" i kor, mit helt varm om hjertet.
De mennesker der før havde været blinde - smiilede sødt til mig, og jeg er sikker på tænkte: "Sikke en sød ung dame!" :-)

Og så i dag. Rikke på vej på shoppingtur.
En dame cykler forbi mig, og SMASK - hendes pose ryger af cykel, og ud triller appelsiner, kartofler, rugbrød, pålæg og alle mulige andre ting.
Mens damen forsøger at få sat sin cykel fra sig, når jeg at samle alle ting op, putte dem i posen igen - og aflevere dem til hende i samme sekund cyklen endelig står af sig selv.
Hun blev rigtig glad, og igen fik jeg søde smil fra de mange mennesker ved siden af.

Kan godt lide at jeg er sådan. Nu. Fordi det viser over for mig selv at jeg ikke er trucker tøsen mere.
For 5 år siden var jeg gået forbi børnene og havde tænkt "Lorte unger!"
Jeg havde grinet af damen, og sparket til hendes appelsiner.

Jeg syntes jeg er sej, fordi jeg kunne ændre mit liv.

Benjamin - der er meget dyb - sagde i fredags at jeg er den eneste han kender der kan snyde skæbnen.
Jeg spurgte ham hvad han mente, og han svarede:
" Du kommer så tit ud i nogle ting som på ingen måde var bestemt for dig at du skulle opleve. Men du ender der altid alligevel, fordi du kan finde ud af at få ting til at ske. Fordi du kender mennesker, og ved hvordan du skal sige hvad! Desuden har du så meget selvindsigt, selvironi og selvværd at du har styr på det imens. Det er virkelig vildt!"

Tak-tak Bense.

Men der var engang...
Engang var jeg var en helt anden...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Gode gerninger er publiceret 11/04-2006 17:11 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.