Ved at være længe siden, MAC - tiden går og går vildt hurtigt !
Fatter ikke det snart er sommerferie, snart Mathias's fødselsdag.. Og så skal vi alle rejse, pigerne til Wien, os andre til Prag… Tænk, det er så længe siden vi købte billetter…

Spørger du hvordan det går her…
Det er sådan op og ned… Især ned, - og træls med det Excel jeg "smed" væk i dag ! Har siddet her i evigheder i dag, i maaaaange timer…

I går var jeg i sorggruppen, og blev selv overrasket over min nedtur deroppe…
Syn's jo da det går sådan så rimeligt som jeg nu ka' ønske mig, med drengenes kommen og gåen..
De fylder slet så meget efterhånden, - måske derfor det så slår meget hårdere når de dukker op og vælter mig ?
Der var to nye i går deroppe, måske også derfor…

I al fald, så knækkede jeg da jeg sku' læse min "lektie" op - havde faktisk ikke fået skrevet noget specielt til i aftes, men kørte mine sidste 4 dagbøger ud og læste…
Så begyndte de at spørge om både ulykken vi så og min venindes søn og hvordan det var, hvorfor det slog så hårdt osv.
Og det kan jeg da bare ikke svare på, sætte ord på, - reaktionerne kommer bare, aner ikke hvorfor… Som regel bli'r jeg jo selv ret forbløffet og kan ikke sige hvad der fremkaldte tudeturen…
På vej hjem kom tårerne bare igen - kørte i kærestens bil - og tudede videre herhjemme…
Ved ikke, men fornemmer det var noget med at jeg kunne "få lov" at tude nu jeg ikke kom hjem til pigerne alene… Fik da også snakket med kæresten og prøvet at forklare ham et og andet, meeen, igen, jeg vidste jo han skulle hjem og tidligt op, så jeg holdt jo alligevel igen af hensyn til ham…

Det talte vi også om i gruppen i aftes, at ikke ta' så meget hensyn til alle de andre, men melde ud hvad VI har brug for, hvad VI vil - såsom at SNAKKE om vores døde børn…
At få lov at læse op for nogle af vores nære, så de kan se og høre hvordan vi har det, og lade os tude… Orkede dog ikke læse for kæresten i aftes, men lod ham selv læse det…

Gruppelederen spurgte til den hjemmeside jeg gerne vil ha' lavet, og nej, jeg har intet hørt fra drengenes klassekammerater :(
Så tilbød han at lave den med mig, så den kunne blive klar til Mathias's fødselsdag - havde jo også spurgt hvad jeg ville den dag…
Jamen, bum, så skal jeg jo pludselig til at ha' travlt og finde ud af, hvad der nu skal med på den side, hvordan den skal se ud osv. osv… Gisp…
Pludselig blev det meget nærværende, har jo kun ligget som en tanke, noget jeg gerne ville ha' lavet, men uden tidsplan…
Men det er nok rigtigt set, han skal hjælpe mig nu, ellers kommer jeg aldrig ud med den side…
Puuuhaaaaaa…………
Ideer modtages..

Men udover alt det, syn's jeg det går sådan ok, når jeg bare ka' køre i mit eget tempo..
Nogle dage sidder jeg bare og sidder, andre får jeg lavet noget.. Prøver at fortælle mig selv det er ok, men alligevel irriterer det mig når jeg ingen vegne kommer.
Jeg har fået syet mig en patchworkpude og en æske, og skal på et nyt kursus på torsdag… Det er ret sjovt, og noget jeg ka' sidde og nusse med… Men ville nu være sjovt at lave sammen med en anden, eller et par stykker…

Og så er der jo træf på lørdag - se dét bli'r fedt, regner jeg med… :)
Bare de sørger for tørvejr deroppe..