Kære elskede Mathias og Andreas.

Tre et halvt år, i aften…
42 måneder…
ALT for længe siden I var her i blandt os :(
En rigtig dum dag er det..

Vi var alle sammen med mormor i Birkegårdens Haver i søndags, og jeres fætters lille pige er bare blevet så stor, godt tre år er hun og I har aldrig set hende…
Så bli'r det pludselig MEGET synligt hvor lang tide siden det er I var her :( ja hun har jo fået en lillebror siden, og endnu en baby er på vej - jeres kusines, som jeg har fortalt jer..
Så er det jeg igen sidder med tårerne rendende, hvorfor måtte I ikke få lov at opleve den glæde at få børn ???
Som de gjorde den anden dag da jeg rendte ind i N.

Jeres små søstre er blevet så store, mon I kan kende dem ?
Og de ligner jer mere og mere, på mange måder - det slår hårdt ind imellem..
Som det var hårdt at holde fødselsdag, igen uden jer…

Jeg har "efterlyst" billeder og historier hos jeres klassekammerater, men har intet hørt… Ville så gerne høre fra bare nogle af dem, selv jeg ved det gør ondt, meget mere end jeg havde drømt om, fandt jeg ud af i fredags..
Du har snart fødselsdag, Mathias, og jeg vil så gerne "fejre" dig, mødes med nogle der kendte dig og bare snakke, og tude.. Skal prøve at skrive til J i hvert fald, men det er en rigtig dum dag for pigerne kører jo til Tyskland/Østrig tidligt om morgenen d. 29-6 :(
Vi andre skal af sted tidligt næste morgen, men alligevel, det er stadig din fødselsdag og den skal ikke bare forbigås !

Jeg kommer op senere med en lille roseplante til jer, selvom der vist dårligt er plads lige nu, det meste er jo ved at være kommet op efterhånden og på græsset står jeres påskeblomst stadig sammen med cyklen fra barnedåben..
Men I skal ha' en hilsen i dag alligevel..
Vi var forbi stenen i søndags, og alt hvad vi har sat derude er fjernet :(, men de tulipaner vi lagde hvor bilen landede står flot, bare de får lov at blive !
Der skal nok komme lys igen derude, men det var jo et tilfælde vi kom forbi så jeg havde ingen med…

De kærligste forblæste og triste hilsener
mor.