Allerede fem dage siden jeg sidst har vist mig her på siden.

Det endte nemlig med at jeg tog af sted kort efter jeg skrev i torsdags. Jeg troede det skulle være fredag, men min mor skulle til møder og manglede frygteligt meget til konfirmationen. Så jeg tog det første tog, og "vupti" tre timer efter sad jeg i min fars bil.

Hele fredagen brugte jeg på at kopiere sange mens mor var til møde og T var i skole. Noget af et fyldigt projekt, både plads- og tidsmæssigt. Hun måtte jo ingenting vide, så jeg bkev ikke færdig den dag, men måtte vente til lørdag, hvor hun igen var ude af huset.

M skulle først komme lørdag, men ringede fredag at han havde fået lov til at holde fri, og ville komme en dag før. Det blev jeg jo bare rigtig glad for.
Så lørdag hjalp både han og min mor med de sidste sange.

Vi spiste hos L og K, og spillede som sædvanligt matador. Kom lidt senere hjem end planlagt, men intet så kriminelt som det plejer.

Søndag, tidligt op og ordne alt hvad der skulle ordnes. T var ved frisøren, fik sat hår til en sindsyg pris. Hun var flot og glad. Det var en god dag. Selvom jeg brugte det meste af den på at være nervøs over min tale. Det gik godt, selvom jeg næste begyndte at tude. Holdt dog nogenlunde masken, og fik talt færdigt. Min søster var meget glad for mig, og jeg fik masser af knus. Hun blev også glad for den halskæde jeg gav hende, og stolt over at jeg har en magen til.
Hun fik vildt mange gaver og også en god slat penge.
Uden misundelse, tror jeg hun høstede lidt mere end jeg gjorde. Det må være inflasionen ;)

Det chokkede mig totalt at A personligt kom hen med et telegram. Fra hele familien! Det havde jeg godt nok ikke ventet. Men det er stort, for det bør på ingen måde gå ud over min søster, hvad kontroverser jeg har haft med dem. Tror nu mest det var fra A, men det er også det bedste.

Tror ham den gamle er ved at være lidt skør. Han er sgu begyndt at hilse på os. Efter 16 år. Og efter den situation i sommers. Jeg er snart ligeglad med ham. Hvordan kan man tage en mand seriøst, der har hadet og teoriseret en pige i snart 17 år, fordi hun som 5 årig blev uvenner med hans datter et par minutter? Jeg kan i hvert fald ikke mere. Jeg kan mærke at jeg stadig er meget bitter over ham. Jeg hader at være så irrationel - men han fik altså fingeren et par gange i weekenden. Det er kort tilfredstillelse, men det hjælper lidt på det. Og heldigvis slipper jeg for at se på ham til hverdag. Desværre er det jo ikke det samme for min familie, som omvendt er ret så meget tvunget til at se på ham.

Nu vil jeg ringe til T og høre hvordan hendes blå mandag gik i går.

-Berta

Ps. Jeg er forresten sådan i forårshumør...overvejer lidt at plukke et par påskeliljer på kirkegården/parken, men det er vist ikke helt det der er meningen med dem (Ikke dem på gravene altså).