Til konfirmationen i sødags fandt jeg ud af at en af mine gamle veninder skal have barn til november. Vi har ikke snakket i mange år, men havde det sjovt engang. Min søster ser stadig hendes søster, og vores forældre snakker også ofte sammen.
Jeg ved hun har det utrolig godt sammen med sin kæreste, og så vidt jeg kan fornemme er han lige den helt rigtige type for hende - så det glæder mig rigtig meget, på hendes vegne. Og resten af familien.

Apropos gravid veninde, så kan det være at R kommer forbi på torsdag. Hun skal alligevel herud i nærheden. Men kun måske, hvis hun ikke har for ondt.

M's far ringede til aften, og havde næsten allerede købt hans kusines lejlighed på vegne af os.
Jeg sagde vi gerne vil høre om det, for det kan jo ikke skade. Og denne gang er der tale om en andelslejlighed, og dermed også et andet prisleje.

Bad ham dog om at give dem vores nummer, så vi selv kan snakke med dem. Hans oprindelige plan var, at de skulle ringe til ham, hvorefter han ville ringe til os. Han var ikke meget for det, men gav sig til sidst.
Hold kæft han var ikke vild for ikke at have noget at sige. Han skal jo gerne kunne tage æren for det hele bagefter, og det bliver lidt svært nu.
Det skal nu nok lykkes ham alligevel, i hvert fald hvis det skal fortælles videre på et tidspunkt(det plejer at hedde sig, at vi nok nærmest var hjemløse hvis ikke det var for ham).

Nok bitterhed for en aften. I kan nok høre at jeg ikke har det bedste forhold til min kærestes far. Desværre følger han med, uden at der er noget at gøre ved dét.

-Berta