Jeg skal have lært en ny lektie.. Jeg skal lære, at jeg ikke behøver at forelske mig i søde, lækre mænd. Jeg må gerne tilbringe tid sammen med dem, uden at det behøver at betyde, at vi skal være sammen to the end. Men det er altså svært, når de sidder her i sofaen og bare ser fantastisk godt ud, dødcharmerende når de griner, lidt generte når de taler følsomt, tydeligvis intelligente.... Jeg er da kun et menneske, er jeg ikke?

Havde besøg af F. Første gang vi mødtes. Har ikke engang talt sammen i telefon. Kun skrevet sammen og sms´et sammen. Han havde kørt i en time på sin scooter i regnvejr. Og så stod han der i mit total lille køkken og vred sig ud af en køredragt. Og jeg havde slet ikke været nervøs for hans besøg...vildt underligt, men jeg regnede bare ikke med, at det ville blive pinligt eller besværligt. Det var det heller ikke. Det var bare så hyggeligt og rart. Vi talte og talte, og jeg rendte på toilettet i en uendelighed, fordi jeg drak vand uafbrudt...hov, har jeg alligevel været lidt nervøs? Sagde at han gerne måtte blive og overnatte i stedet for at skulle køre den lange vej igen. Det ville han gerne. Det var jeg glad for. Jeg havde altså ingen bagtanker med det, for der havde ikke været antydninger af sexuelle karakterer.
Da vi først lå i sengen, kunne vi overhovedet ikke falde i søvn. Vi lå bare og snakkede hele tiden...som om vi ikke havde sagt et ord hele aftenen haha... Nåh, vi er begge vant til at have problemer med at falde i søvn,så det er vel ikke så mærkeligt.
Efter F havde været ude at tisse, kunne tydeligvis ikke falde til ro, selvom vi havde holdt en talepause, gav jeg hans hånd et klem i forbindelse med en lille morsomhed...han greb den faktisk, selv om jeg trak hånden til mig...ikke med vilje, men min hånd var i bevægelsen...øv tænkte jeg.. Han tog den igen kort efter, og jeg fik den her varme fornemmelse i maven...en let lykkerus...synes simpelhen det er noget af det mest romantiske jeg kan forestille mig... Gik heller ikke så længe før jeg fik et trykkys som på det nærmeste friturestegte mine indre organer.. Vi forsøgte igen at sove...hånd i hånd...i ske og hele tiden i kontakt, og det var bare så dejligt...lidt kæleri om morgenen og det var det, og det var det bedste...
Og så tog han afsted om formiddagen, for han skulle altså hjem og SOVE. Og jeg mærkede bare angsten og tårene mase sig frem, da jeg så ham køre..
Farvel F, tænkte jeg.. Var det dét? Det havde jeg det ikke godt med. Jeg vil mere med ham..meget mere...han er SÅÅÅ atraktiv i mine øjne...med fortiden som ikke er den bedste, men med en fremtid som er helt fuld af muligheder, fordi han står med foden på linjen til et nyt liv... Men måske er han ikke parat til at tage andre med ind i sit nye liv endnu...skal nok have styr på hvad det liv skal indholde...og så skal jeg ikke stå der og mase på og vinke med kulørte flag..ta mig ta mig... Men jeg vil dælme gerne ta´s af ham... Og det er her jeg skal lære, at jeg ikke skal forelske mig i enhver mand som er helt vildt rar, ser godt ud og charmerende fylder min sofa...
Lad os se...