Jeg keder mig gudsjammerligt. Kan næsten ikke holde mit eget selskab ud mere. Dag ud og dag ind er jeg sammen med mig selv...det bliver altså ikke ved med at være lige spændende.
Var i haven idag og rev lidt ukrudt op af jorden. Havde ikke den store entusiasme, men jeg fik da lavet noget, så det må være godt nok. Kattene nød, at jeg var der...især naboens, som først er begyndt at komme ud fornyligt. Det var sjovt at hjælpe med at bære pinde væk...nej, det kunne han selvfølgelig ikke, men han var helt kåd og spænede frem og tilbage... Han er også alene hjemme, og det er jo ikke så spændende.. Kender det godt selv, ikk!?
Jeg mangler en mand i mit liv..jeg mangler et job, jeg kunne blive glad for..Jeg mangler indhold i tilværelsen. Kors, jeg misunder alle, der har nogen at være noget for.
I morgen skal jeg til påskefrokost hos mine forældre. Så sker der da lidt...
øv hvor er det bare en påskeweekendblues jeg sidder midt i...