Han rejser lørdag - og hele min krop kæmper imod, den vil simpelthen ikke se ham gå ud af den dør. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle blive så afhængig af et andet menneske, i går var jeg ved at græde ved tanken om, at det måske kan slutte en dag, at der skal komme en dag, hvor vi ikke vågner op sammen.

Vi havde en lang snak i lørdags. En fornuftig snak om ekskone og følelser. Han er stolt af, at jeg tager det så pænt. Jeg bad ham om at afslutte delingen af deres ting - for min skyld. "Du må godt se hende," sagde jeg, "men jeg bryder mig ikke om, at du har en grund til at skulle se hende". Han sagde, at han ville tage fat på det, så snart han kom tilbage fra USA. Vi var ude og spise fint - bare os to - og hele verden forsvandt ligesom. Det var vores lille osteklokke. Var i biografen først - og bagefter hjem og ligge helt tæt i mørket. Lå længe og lyttede til hans åndedræt, som om jeg ville gemme lidt af det til den tid, han skal være væk.

Min mor siger, at jeg skal nyde at være alene et par uger. Men jeg nyder jo ikke at være alene, jeg har jo stadig svært ved at være sammen med mig selv. Havde lyst til at kaste op for nogle dage siden, og det er så længe siden, at jeg har villet det. Slog tanken væk og ringede til en veninde. Og lå på min seng i mørket og stirrede op i loftet - alene. Jeg kan det ikke. Jeg tror, jeg forveksler det at være alene med ensomhed - og jeg frygter ensomheden.

Men nu er der kun fire dage til hans afrejse. Og nogle minutter trækker jeg mig væk og lukker mig inde og vil græde - som om man kunne tage savnet på forskud. Måske man kan? Nogle gange er verden mindre utopisk, end man tror. Jeg får jo slet ikke tid til at savne ham, der er jo speciale og arbejde og venner. Tager en uge hos familien først, så jeg ikke skal gå rundt i min lejlighed alene - eller i hans. Og jeg er sikker på, at når først den uge er gået, så skal det nok gå.

"Du når aldrig det, du tror, mens jeg er væk," siger han lidt grinende. Og han har jo ret, men det er forsøget værd - at arbejde sig ud af savnet og komme lidt på forkant med det hele.

Og han kommer jo hjem lige om lidt... hvis bare han var rejst allerede!