Så meget til stede, dog så fraværende.
Jeg lever hver dag på en kant, og vakler mellem overdrevet hyperaktivitet og det at føle sig skindød.
Forfærdeligt, og overdrevet fantastisk.
Elsker hver dag. Står op og kan ikke vente med at gå i skole. Vil ikke sove når det er nat. Dagene, jeg elsker dagene.
Hvad det fede er ved at stå op kl 6 tage i skole og være dér til 16, tage hjem, spise lidt mad, gå på arbejde, hjem igen og lave lektier og så lægge sig til at sove?
Alt. Det hele. Hvert et sekund. Det er som om at der ikke rigtigt er noget der slår mig ud.

JaKO bryder jeg mig ikke om. I mit valgfag sidder jeg og kigger på hende. Lægger mærke til hende. Prøver at finde ud af hvad lm så i hende og hvad der fik dem til at stoppe. Men jeg finder ingenting. Det ved jeg godt.

Men hver en dag... Wauw. Igår var jeg hjemme kl 1. Om natten altså... Og nu er jeg vel træt... Træt af at være vågen, træt af at være social og grine. Bare en aften alene. Det vil jeg gerne have. Undskyld Sa, at jeg ikke lige vil ud og besøge dig, men det er lige for meget. Det hele er lige for meget.
For mange mennesker der kommer ind til livet på en, og en lyst til at lyve sig fra nogle ting.
Ting som..... -hvor mange kærester jeg har haft -første gang -fyre i det hele taget...
Men jeg vil lade være. Vil ikke mere. Men jeg synes bare at det virker som om at der er noget galt med mig fordi jeg ikke har haft kærester. Fordi den sidste kæreste jeg havde var i 6 klasse.

Men jeg kan godt holde til det. Til at folk kommer lidt tæt på. Det gør ikke så meget. Jeg kan godt lide dem jo. De vil ikke såre mig, det er helt bestemt ikke deres plan. Ikke dem fra klassen. De er sgu herlige.
Men idag, iaften står jeg lige af efter en hel uges fuldstændig tilstedeværen(er det et ord?). Idag vil jeg lige tage en smule afstand. Bare lige lidt. Fordi jeg er så træt, ik?
Nej... Ikke derfor. Havde bare ikke lyst til at være social og alligevel er det det jeg har allermest lyst til. Det er svært at forklare. Men jeg har noget jeg skal være færdig med, og det skal jeg til nu... Tør ikke sige ordene for så bliver jeg ikke færdig. Men nu sker det... Det skal det.